Slag og spark koster Superliga-spillere karantæne

Mads Agesen fra Randers FC og Markus Holgersson fra AaB kan se frem til hver to dages karantæne.

Der blev gået til den i den seneste runde af Superligaen.

Også lidt for hårdt ifølge Fodboldens disciplinærinstans, der har givet to spilledages karantæne til henholdsvis Markus Holgersson fra AaB og Mads Agesen fra Randers FC.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union på unionens hjemmeside.

Svenske Holgersson får sin karantæne for at svinge en albue ind i maven på Brøndbys Christian 'Greko' Jakobssen i AaB's 1-0-nederlag mod Superligaens førerhold søndag.

To dage før vandt Randers FC 2-0 over Lyngby i en kamp, hvor Randers FC's Mads Agesen sparkede sjællændernes Mathias Tauber ned.

Du kan se afgørelserne ved at klikke her: Mads Agesen, Markus Holgersson.