Der var masser af mål, da Vejle søndag spillede 3-3 på udebane mod AaB i Superligaen. Men tilskuerne på stadion skulle vente til ét minut før tid, før de fik kampens bedste scoring at se.
Her tog Vejles gambianer Musa Juwara nemlig sagen i egen fod.
Først et par fikse træk efterfulgt af en afslutning, som næppe kan rammes bedre.
Med venstrefoden krøllede Juwara bolden i en blød bue uden om først en AaB-forsvarsspiller og derefter AaB-keeper Vincent Muller, som på trods af en fuld sprællemand intet kunne stille op.
Det var anden kamp i streg, at Musa Juwara kom på måltavlen. I seneste spillerunde, hvor Vejle tog sæsonens første sejr, scorede den 22-årige gambianer også et pragtmål, da Lyngby blev sendt hjem med et 2-1-nederlag.
Se alle mål fra opgøret mellem AaB og Vejle: