Randers rykker ud af Superligaen

Randers rykker ud af landets bedste fodboldrække. Det står klart, efter at holdet søndag tabte 0-3 til FC Midtjylland, mens FC Nordsjælland vandt 2-1 på udebane over Viborg.

Randers FC rykker ud og ser ud til at få selskab af Herfølge. (Foto: © Ernst Van Norde)

Randers rykker ud af landets bedste fodboldrække. Det står klart, efter at holdet søndag tabte 0-3 til FC Midtjylland, mens FC Nordsjælland vandt 2-1 på udebane over Viborg.

Dermed har FC Nordsjælland et forspring på syv point ned til Randers på sidstepladsen inden de sidste to spillerunder.

MediaLinks: Lyd:

Og med dagens sejr i Viborg ser FC Nordsjælland ud til at overleve i Superligaen, idet holdet har en markant bedre målscore end Herfølge, der kun i teorien kan undgå nedrykning til 1. division.

FC Nordsjælland trådte i karakter

Det hele flaskede sig for FC Nordsjælland. Efter en svag 1. halvleg kom gæsterne foran kort efter pausen, da Viborgs forsvarsspiller Michael Gravgaard var uheldig at dirigere et indlæg fra Heath Pearce i eget net.

FC Nordsj?lland ser ud til at overleve i Superligaen. Her er det m?lscorer Thomas Kristensen i duel med Christian Keller. (Foto: © Henning Bagger)

FC Nordsjælland fastholdt presset. Og kort efter sparkede Søren Krogh bolden på stolpen, hvorefter Thomas Kristensen fulgte op på returbolden og gjorde det til 2-0.

Mod slutningen fik Stefan Bidstrup reduceret til resultatet 1-2, og FC Nordsjælland vandt sin første sejr på udebane siden slutningen af august sidste år, hvor holdet ligeledes vandt på Viborg Stadion.

Randers tilbage i 1. division

Randers fik kun en sæson i den bedste række. I hjemmekampen mod FC Midtjylland havde kronjyderne så småt arbejdet sig godt ind i kampen, men måske gik der gummiben i den, da meldingerne om FC Nordsjællands føring nåede Viborg Stadion.

For holdet faldt sammen på blot otte minutter, da Jesper Mikkelsen, Kristian Bak Nielsen og Frank Kristensen sørgede for Ulvenes tre mål.