Selv om billedet til denne artikel med FCK-fansenes leg med badedyr indikerer strand og ferie, så er der nogle af Superliga-spillerne, der skal vente med at puste badedyrene op og booke ferier.
De fleste Superliga-hold er gået på sommerferie efter en lang sæson. Men der er stadig Superliga-hold, der skal i aktion på banerne rundt omkring i landet som følge af den nye liga-struktur, der blev indført i denne sæson.
Det handler om kvalifikation til Europa League og om at undgå nedrykning fra Superligaen.
Her er et overblik over de resterende kampe:
Onsdag, 31. maj:
AC Horsens-Vendsyssel (play-off om oprykning/nedrykning, kamp 1)
FC Helsingør-Viborg FF (play-off om oprykning/nedrykning, kamp 1)
Torsdag, 1. juni:
FC Midtjylland-Randers (play-off til Europa League)
Søndag 4. juni:
Viborg-FC Helsingør (play-off om oprykning/nedrykning, kamp 2)
Vendsyssel-AC Horsens (play-off om oprykning/nedrykning, kamp 2)