Officielt: FC Midtjylland sælger Pione Sisto til spansk klub

Spanske Celta Vigo er løbet med Pione Sisto, der skifter fra FC Midtjylland.

Pione Sisto skifter til spanske Celta. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Superligaen er blevet en profil fattigere. FC Midtjylland-stjernen Pione Sisto er nemlig blevet solgt til den spanske klub Celta Vigo. Det meddeler FCM på sin hjemmeside.

- Han har fortjent det. Han har selvtrænet meget, han har været professionel og virkelig arbejdet hårdt. Også i den periode, hvor der var knap så meget medvind på cykelstien, har han gjort alt for at komme tilbage.

- Han er en af de spillere, man virkelig under det. Han har både et stort talent og en enorm vilje, lyst og sult til at være fodboldspiller, siger FCM-direktør Claus Steinlein til klubbens hjemmeside.

Celta skriver på sin hjemmeside, at Pione Sisto endnu mangler at gennemgå lægetjekket. Han bliver den spanske klubs fjerde signing denne sommer.