Hvis man én gang i sin fodboldkarriere kunne spole tiden tilbage og lave én aktion om, så kan det godt være, at Vejle reservekeeper Thomas Hagelskjær gerne vil benytte sig af den mulighed.
I søndagens kamp mellem EfB og Vejle Boldklub, blev VBs keeper Pavol Bajza skadet efter 40 minutter, og så skulle Thomas Hagelskjær vise sit værd, og det slap han noget uheldigt fra.
Ved stillingen 1-1 piller EfBs Joni Kauko bolden fra Hagelskjær og lukker kampen til resultatet 2-1.
Den sene scoring sikrer EfB en plads i top seks og dermed mesterskabsslutspillet, og samtidig sender den AaB i nedrykningsspillet, selv om de formåede at vinde deres kamp over AGF.