FC København blev ikke bare mestre i Parken 2. pinsedag. De blev suveræne mestre.
Hvis Ståle Solbakkens hold holder kadencen i de sidste tre runder – og hvorfor skulle de ikke det mod Hobro, Esbjerg og AGF – kan de potentielt vinde ligaen med 15-16 point ned til nærmeste forfølger, og dermed sætte en tyk streg under overlegenheden i denne sæson.
Holdet med flest økonomiske muskler har overført dem til banen, hvor Solbakkens særlige ’powerfodbold’ har kværnet modstanderne samtidig med, at Nicolai Jørgensen samt på skift Verbic, Kusk og Toutouh har tilført den tekniske finesse.
Når det dyre angrebsindkøb, Federico Santander, samtidig i foråret har indfriet forventningerne også i rollen som målscorer, har guldet været indlysende.
Se blot på forårets tal: FC København har i foreløbig 13 kampe hentet ni sejre, tre uafgjort og blot et nederlag med 24-10 i samlet målscore. FC Midtjylland er besejret to gange ude og hjemme. Det samme gælder AaB.
Alligevel udløste fejringen af mesterskabet i Parken ikke vanvittige scener i Parken. Jo, der blev da sprøjtet lidt øl fra hovedsponsoren, der var fælles middag i indre by og flere spillere får en guldmedalje for første gang, men i FC København er og bliver mesterskabet kun afsættet til der, hvor overliggeren sættes.
Europa
Ståle Solbakken har nu vundet seks mesterskaber som træner for FCK, og nordmanden - tror jeg - definerer sin trænerkarrieres bedste hold gennem deres præstationer i de europæiske turneringer.
Først nu venter den sværeste opgave for FCK-holdet, når de om lidt over to måneder skal forsøge at spille sig ind i et gruppespil på den internationale scene. Og helst det fineste i Champions League.
Først skal Santander for alvor vise, om der er en ny Dame N’Doye gemt i angriberen fra Paraguay.
Og først skal defensiven med Mathias ’Zanka’ Jørgensen og Erik Johansson foran Stephan Andersen eller Robin Olsen vise, at de kan flytte de mange clean sheets med ud over grænserne.
Man kan være sikker på, at nordmanden på trænerbænken har en klar plan, men spørgsmålet er, om planen også holder til, hvis både Nicolai Jørgensen og Thomas Delaney til den tid har forladt guldholdet i Parken.
I føromtalte ’powerfodbold’ er netop de to profiler og landsholdsspillere absolutte nøglefigurer med enorm styrke på dødbolde og samtidig evnen til at spille både fysisk og teknisk i højt tempo. Samtidig med, at de er indspillet i Ståles system.
Det kan man ikke bare uden videre erstatte med nye folk, og Rasmus Falk (ankommer fra OB) mangler stadig både erfaring og muskler for med det samme at kunne tage over efter Jørgensen, mens Thomas Delaneys rolle som anfører og indpisker også kræver tilvænning for en ny spiller.
Derfor vil Solbakken i rollen som sportsdirektør nok gøre en del for at holde på især Delaney til i hvert fald de første kvalifikationskampe er spillet, mens man også må forvente, at den helt store pung bliver hevet frem, hvis Nicolai Jørgensen som ventet bliver skudt af sted for et klækkeligt beløb.
Under alle omstændigheder bliver vejen mod endnu et eventyr i Champions League både lang og vanskelig, og de tider, hvor det danske mesterhold havde en automatisk plads i gruppespillet er for længst forbi. Men det første skridt blev trods alt fuldbyrdet med sejren over FC Nordsjælland i fjerde sidste spillerunde.
Tillykke med guldet, FC København. Forude venter den store eksamen.