14 superligaklubber, syv stadions, ét fælles standpunkt.
Fodbold er for alle.
I forbindelse med Copenhagen Pride er DBU gået sammen med Kvindedivisionsforeningen, Spillerforeningen, Divisionsforeningen og tager afstand fra homofobi og andre former for diskrimination i dansk fodbold.
Markeringen sker med regnbuefarvede hjørneflag i weekendens 6. superligarunde samt i kvindeligaens fire opgør.
Et vigtigt budskab, lyder det fra samtlige 14 superligaklubber, som DR Sporten har kontaktet og spurgt, hvorfor de bakker op om initiativet i en liga, hvor en mandlig homoseksuel spiller endnu ikke er stået frem i offentligheden og åbent har fortalt om sin seksualitet.
De enkelte klubber fik ligeledes mulighed for at fortælle, hvilke andre konkrete initiativer de har mod homofobi årets resterende 364 dage. Her var svarene knap så enstemmige.
Flere fremhæver rummelige værdier og dialog med fans, men langt størstedelen kan ikke pege på konkrete initiativer derudover.
Og hvis målet med den fælles stillingtagen er en gennemgribende kulturændring, er det nødvendigt at tage problemstillingen skridtet videre, mener Kenneth Cortsen, sportsøkonom og forsker ved professionshøjskolen UCN i Nordjylland.
- Man skal sørge for, at det aktiveres og lever over tid. Hvis man sår et frø, håber man, at det spirer og bliver en stor, flot blomst. Det handler om en proces over tid frem for, at man smider et frø i jorden og glemmer at vande det. Det skal spire og gro, siger Kenneth Cortsen.
Det bakkes op af formand for Pan Idræt, Christian Bigum, der tirsdag var gæst i LIGA på P3.
- Året er mere end den ene uge med Copenhagen Pride, hvor vi fejrer regnbuen og alle de rettigheder, der er kommet. Der er lang vej igen, men vi synes, at vi begynder at kunne se nogen ændringer. Det er en stærk og en stor kulturforandring, vi skal have lavet for at skabe plads til alle i idrætten.
- Det er langt sejt træk, som skal kæmpes i mange år fremover, før vi er i mål, er der ingen tvivl om, fortalte Christian Bigum.
Ikke en daglig udfordring
Hos Randers FC bakker de op om klubbernes fælles afstandtagen til homofobi, men derudover kommer den kronjyske klub ikke til at bruge yderligere ressourcer på området, siger sportslig og kommerciel direktør, Søren Pedersen.
- Det er ikke en daglig udfordring, vi har i vores klub eller er noget, vi har haft udfordringer med. Derfor bakker vi selvfølgelig op om de tiltag, der bliver lavet, men det er ikke noget, vi kommer til at gøre noget ekstra ud af, siger Søren Pedersen.
Hos en anden østjysk klub, Silkeborg IF, følges weekendens initiativ heller ikke op med specifikke tiltag, siger administrerende direktør Kent Madsen.
- Vi har de værdier, vi driver vores butik efter. Og en af de ting er, at vi har format. Det indebærer også, at vi ikke vil respektere nogen former for diskrimination, siger Kent Madsen.
- Det er jo nok noget, man ikke støder så meget på i fodboldverdenen. Om det er, fordi det ikke findes i ligeså stor grad som i resten af samfundet er nok lidt naivt, men det er sjældent, man hører om mandlige fodboldspillere, der springer ud. Om det så er der i mindre omfang, om fodboldspillere er anderledes, tør jeg ikke sige.
Aktørers initiativer kan gradbøjes
De danske superligaklubber engagerer sig på en lang række områder, tager et socialt ansvar og skaber værdi i samfundet, også kaldet CSR-arbejde (Corporate Social Responsibility, red.).
Det er dog umuligt at gøre en forskel alle steder, erkender AaB’s sportsdirektør, Allan Gaarde, der heller ikke har specifikke tiltag på tegnebrættet, når det kommer til at gøre op med homofobi i dansk fodbold.
- Det handler primært om værdier, og der tænker jeg, at vi har et værdisæt, der gør, at vi gerne vil opføre os ordentligt. Homofobi er én af de ting, vi gerne vil være med til at bekæmpe. Der findes også 1.000 andre projekter, vi gerne vil støtte.
Er det frækt, hvis nogen ser det lidt som en gratis omgang? At nu markerer man det i weekenden, mens det de 364 andre dage ikke er noget, man bruger energi på?
- Ja, det er frækt at tænke. Hvis du går ind og kigger på en klub som AaB, og hvad vi har af initiativer, der støtter gode formål. Skulle vi så kun støtte det projekt, eller hvad? Jeg synes da netop, at det er et stærkt signal, at det er hele Superligaen, som gør det her, siger AaB’s sportschef.
Det er dog ikke kynisk at tænke, at superligaklubberne intet har at tabe, når de i weekenden siger nej til homofobi, mener Kenneth Cortsen. Professionelle aktørers aktiviteter og handlinger kan gradbøjes.
- Når vi snakker omverdenens og interessenters forventninger, så handler det at agere i en professionel fodboldverden også om at spille på de tendenser, der hersker i samfundet, siger sportsøkonomen.
- For de dygtigste klubber, dem som virkelig skal vinde på det her, handler det om mere end bare en poleret imagemæssig overflade, men også om at sige "det er fint nok, vi siger, at vi bakker op, men vi tager også tingene et, to og tre skridt videre", og går fra ’talk the talk’ til ’walk the talk’.
Opråb alene fjerner ikke homofobi
Det er bedre at forebygge end at behandle. Det gælder helbred, men også, når det kommer til at gøre op med stigmatisering og diskrimination. Derfor koster det også ressourcer, hvis man vil ændre en kultur, siger Kenneth Cortsen.
- Det at være reaktionær eller symptombehandle er mange gange et eksempel på, at der er nogle udfordringer eller sygdomstegn, som skal behandles.
Hos FC København har man løbende dialog med blandt andet Pan Idræt, og hos de københavnske mestre er man klar over, at weekendens fælles opråb ikke betyder et endegyldigt farvel til homofobi i dansk fodbold.
- Vi bilder os heller ikke ind, at vi alene, eller i øvrigt sammen med fodboldklubberne, kan udrydde den her problematik ved at spille med et anførerbind i regnbuefarver eller ved at sige ting, men vi kan måske komme med et lille bidrag til det. Og det er det, vi håber, vi kan gøre med det her, siger kommunikationschef, Jes Mortensen.
Ændringer kræver handling
Nogle af de klubber, der har haft andre konkrete tiltag i afstandtagen til homofobi, er Sønderjyske, AGF og FC Nordsjælland.
Sønderjyske har føjet til klubbens ordensregler på Sydbank Park, at det er forbudt at råbe eller synge sange med homofobisk indhold, mens AGF i samarbejde med Aarhus Kommune i foråret placerede en regnbuefarvet bænk på pladsen foran Ceres Park som et symbol på, at fodbold i det aarhusianske er for alle. En bænk, der i parentes bemærket, har været udsat for hærværk efterfølgende.
Hos Nordsjælland vil spillerne under fredagens kamp mod OB iklæde sig specialdesignede trøjer, der efterfølgende gives til foreningen Copenhagen Pride og bortauktioneres til fordel for Pan Idræt.
- Èn ting er at sige det, noget andet er at gøre noget ved det. Det er handling, der betyder noget, siger FC Nordsjællands administrerende direktør, Søren Kristensen.
- I onsdags havde vi besøg af Pan Idræt, som skulle tale med vores superligaspillere om, hvordan det er at elske en sport, men ikke kunne udøve den, fordi man har en seksualitet, som nogen i sporten ikke vil acceptere.
Og det er almindeligt i FC Nordsjælland, at klubbens spillere bliver tvunget til at forholde sig til aktuelle samfundstendenser, fortæller direktøren. Ugentligt har nordsjællænderne dannelses- og undervisningsmoduler for både superliga- og ungdomsspillere.
Netop FC Nordsjællands tilgang er noget, der kan være med til at forandre fodbolden positivt, mener Kenneth Cortsen.
- Første step til en ny virkelighed er erkendelse, og at vi starter med at stille kritiske spørgsmål. Gør vi det egentlig godt nok? Hvis vi vil det her, hvordan gør vi det dybdegående frem for bare at gøre det?
- Der er mange gange en forskel på bare at hoppe med på vognen og rent faktisk at tage kritisk stillingtagen og arbejde dybdegående med noget, som virkelig på daglig basis og langsigtet trækker organisationen i den rigtige retning, siger sportsøkonomen.