Fodboldspilleren Morten "Duncan" Rasmussen skifter til polsk klub

Fodboldspilleren Morten "Duncan" Rasmussen skifter fra AGF til polske Pogon Szczecin på en halvandet år lang kontrakt, meddeler den polske klub.

(Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Fodboldspilleren Morten "Duncan" Rasmussen skifter fra AGF til polske Pogon Szczecin på en halvandet år lang kontrakt.

Det meddeler den polske klub på sin hjemmeside.

Angriberen, som med 145 mål er den mest scorende nogensinde i Alka Superligaens historie, bestod tirsdag lægetjekket hos Pogon Szczecin.

Klubben er sidst i den polske liga med 17 point for 21 kampe.

I januar 2016 - ti år efter at han havde forladt AGF - blev "Duncan" præsenteret som spiller i den aarhusianske klub.

Her havde han forventet at slutte sin karriere, men nu stikker han som 32-årig igen til udlandet.

/ritzau/