Ekstra Bladet sender Grønkjær til FCK

Jesper Grønkjær kan være på vej hjem til superligaen, nærmere betegnet FC København. angiveligt fordi Grønkjær ikke passer ind i Stuttgart-træner Armin Vehs spillesystem.

Jesper Grønkjær i Stuttgart-trøjen (Foto: © Myriam Vogel, Scanpix)

Jesper Grønkjær kan være på vej hjem til superligaen, nærmere betegnet FC København.

Ekstra Bladet rapporterer i dag, at ifølge tyske pressekilder, så skulle FCK og Stuttgart være nået til enighed om en pris på 15 mio. kr. for den 28 årige landsholdsspiler.

Grønkjær blev hentet til Stuttgart af den tidligere træner, italienske Trapattoni, men den nuværende træner træner Armin Veh, har meldt klart ud, at den danske kantspiller ikke passer ind i det spillesystem tyskerne vil spille i den kommende sæson.

Tidligere har også Dagbladet Politikken rapporteret, at der skulle være kontakt mellem sydtyskerne og den danske mesterklub FC København

Jesper Grønkjær, der tidligere blandt andet har spillet for AaB, Ajax og Chelsea skiftede sidste sommer til Stuttgart i et forsøg på at få karrieren tilbage på rette spor efter et kort ophold hos Atletico Madrid i Spanien.