Superligaklubben Hobro IK ansætter Allan Kuhn som ny træner. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
50-årige Allan Kuhn har senest været træner i Malmö FF, hvor han førte holdet frem til tops i det svenske mesterskab i 2016.
Han har tidligere været cheftræner i FC Midtjylland samt assistenttræner i Randers FC og i to omgange assistenttræner i AaB, hvor han to gange har været med til at vinde Superligaen.
Sportschefen i Hobro, Jens Hammer Sørensen, glæder sig over ansættelsen af den nye træner.
- Med ansættelsen af Allan får vi en træner med erfaring fra øverste niveau i Skandinavien. Vi har haft flere samtaler med Allan, og vi er ikke i tvivl om, at det er godt match, siger han i pressemeddelelsen.
/ritzau/