AGF-helt om sejrsmål i tillægstiden: 'Indlægget var godt, scoringen var bedre'

Patrick Mortensen scorede AGF's sejrsmål til dybt inde i tillægstiden, da de slog Lyngby med 2-1 i Superligaen.

Først så det længe ud til, at AGF skulle rende med alle tre point. Men så dukkede Lyngbys Frederik Gytkjær op efter 88 minutter sendte gæsterne på 1-1.

Derefter så det ud til, at det skulle blive en deler på Århus Stadion, men dybt inde i tillægstiden var det så hjemmeholdets angriber Patrick Mortensens tur til at dukke op og med et veltimet hovedstød sikre sejre til AGF.

- Så kommer der jo bare et godt indlæg fra Jacob (Andersen, red.) og et endnu bedre mål af mig, siger Patrick Mortensen med et smil på læben.

- Det er jo klart, at som angriber lever du af at score mål, og det er det fedeste, jeg ved. Når man lige har indkasseret en 1-1-scoring i en kamp, man skal vinde, så er det noget af det bedste at kunne give holdet den forløsning, siger AGF-målsskytten.

Det var Patrick Mortensens ottende sæsontræffer, og den 35-årige angriber hæfter sig især ved den mentale styrke, som han så i sit mandskab, selvom Lyngby fik udlignet sent i kampen.

- Vi fik en kold spand is i hovedet, da de scorede til 1-1. Men jeg kunne se på folk, at der var en del, som sagde, at vi godt kunne nå det.

- Det er jo svært, når du står så sent i kampen og føler, at du har tabt to point. Så det er bare fantastisk moral, at vi kommer tilbage, siger Patrick Mortensen.

Se højdepunkter fra opgøret mellem AGF og Lyngby: