SPORTSDAGEN Nicklas Bendtner kan få debut i aften

Nicklas Bendtner er med i Nottinghams Forest trup til kampen mod Rotherham onsdag aften.

Nicklas Bendtner har skrevet under på en toårig kontrakt med Nottingham Forest. Debuten kan han få allerede i aften. (© Scanpix)

Rotherham United - Nottingham Forest

20:45, måske på Viaplay

Nicklas Bendtner har ikke spillet en fodboldkamp siden 6. februar, hvor amagerkaneren med Wolfsburg tabte 3-0 ude mod Schalke 04.

Onsdag aften kan den i øjeblikket tidligere landsholdsspiller igen få minutter i benene, når hans nye klub Nottingham Forest er på besøg hos Rotherham United i den næstebedste engelske række, The Championship.

Forest-manager Philippe Montanier forventer, at Nicklas Bendtner kan få en rolle i kampen, men fuld spilletid bliver det ikke til for danskeren.

- Jeg tror, Chris Cohen og Nicklas Bendtner vil blive involveret onsdag aften. Jeg tror ikke, at nogen af dem vil være i form til at spille 90 minutter, men de vil helt sikkert være med for at kunne hjælpe holdet, siger Montanier til Notting Forests hjemmeside.

I skrivende stund er det ikke muligt at se kampen på dansk tv, men Viaplay har rettighederne til The Championship, så måske der bliver mulighed for at se den via deres streamingtjeneste.

Under alle omstændigheder vil man kunne læse et hav af artikler om kampen efterfølgende, hvis Bendtner får så meget som et minut på banen.

FC Porto - FC København

20:45, TV3+

For fjerde gang i klubbens historie er FC København med i de fineste fodboldselskab i klubfodbold. De danske mestre indleder Champions League-gruppespillet ude mod FC Porto, som FCK-manager Ståle Solbakken har som favoritter til at vinde gruppen, som også tæller Club Brugge og Leicester City.

- Hvis I vil vide, om jeg tror, at Porto bliver nummer et i truppen, så ja, det tror jeg, de bliver.

- Forskellen på Porto og Leicester er den erfaring, som Porto vil have med at spille i turneringen. De har en lettere liga at spille i, end Leicester har. Leicester får ikke point regelmæssigt og skal fokusere på ligaen ved siden af.

- Porto vil selvfølgelig også gerne vinde ligaen, men de er overlegne sammenlignet med mange af de andre hold, og derfor kan de hvile nogle af spillerne på de rigtige tidspunkter, lød det fra Solbakken på et pressemøde tirsdag i Portugal.

Hold-DM (Speedway)

18:00, TV2 Sport

Region Varde Elitesport, Holsted Tigers, Esbjerg Vikings og Slangerup Speedway Klub kæmper om DM i Speedway for hold i Outrup. Region Varde har fire matchpoint med sig, Holsted Tigers to, mens Esbjerg Vikings stiller med et enkelt matchpoint. Slangerup Speedway har ingen.

Der stiller flere stærke navne til start, som det ses af holdopstillingerne herunder.

Region Varde Elitesport: Troy Batchelor Sam Masters Mads Korneliussen Jonas B. Andersen Mikkel B. Andersen

Holsted Tigers: Nicki Pedersen Rasmus Jensen Bjarne Pedersen Kasper Lykke Nielsen Jonas Jeppesen

Esbjerg Vikings: Niels-Kristian Iversen Mikkel Bech Rene Bach Jesper Søgaard Patrick Hansen

Slangerup Speedway Klub: Michael Jepsen Jensen Kenneth Hansen Mikkel Michelsen Nike Lunna Andreas Lyager