Esbjerg – Lyngby
19:00, TV3 Sport1
Det sejler i Esbjerg.
Blot en enkelt sejr er det blevet til i de første 12 runder i Superligaen og i løbet af ugen blev esbjergenserne så sendt ud af pokalturneringen. 2. divisionsholdet B93 vandt 1-0 på Østerbro Stadion på et i øvrigt ganske nydeligt mål af den unge nigerianer Emmanuel Ogude, der er blevet lidt af et hit på Østerbro og som næppe kommer til at tilbringe hele sin fodboldkarriere i Danmarks tredjebedste række.
Den Esbjerg-skuffelse kom ovenpå to nederlag i træk til henholdsvis AC Horsens (0-1) og FC Nordsjælland (0-3) inden landskamppausen.
Så er der mere tur i den for David Nielsens Lyngby, der har vundet deres seneste fire Superligakampe. FC Midtjylland, Viborg, Brøndby og AaB er alle blevet besejret 1-0 og oprykkerne fra Lyngby ligger godt til i forhold til en plads i forårets slutspil.
Liverpool – Manchester United
21:00, Kanal 6
Blot tre point adskiller de to arvefjender før aftenens kamp på Anfield, hvor særligt Liverpool må gå ind til opgøret med en stor point efter sejr i de seneste fem kampe.
Skal Manchester United lukke hullet op til Liverpool, så skal de være lidt skarpere end i sidste runde, hvor Jose Mourinhos tropper smed sejren i overtiden hjemme mod Stoke.
Mens Jose Mourinho kan glæde sig over, at han udover langtidsskadede Phil Jones har alle mand klar, mens Jürgen Klopp kan være tvunget til ændringer, da både Adam Lallana og Georginio Wiljnaldum er tvivlsomme.
Århus Håndbold – Randers HH
19:30, TV2 Sport
Der er hårdt brug for en sejr i begge lejre, når Århus Håndbold mandag aften tager imod Randers HH i et vaskeægte bundopgør i landets bedste håndboldrække. Randers er værst kørende på sidstepladsen med fem nederlag i fem kampe, mens Århus ligger lige over naboerne med en sejr og fire nederlag i de første fem kampe.