Ti vilde El Clásico-rekorder

Bliv klar til lørdagens brag mellem Real Madrid og FC Barcelona med ti rekorder fra det største opgør i spansk fodbold.

Raul Gonzalez scorede sit første mål i La Liga på en assist fra Michael Laudrup. (Foto: © MIGUEL VIDAL, Scanpix)

1. Mest scorende i El Clásico

Lionel Messi er tvivlsom til aftenens El Clásico. (Foto: © Susana Vera, Scanpix)

Den argentinske troldmand Lionel Messi er meldt tvivlsom til aftenens kamp i Madrid, så er det ikke sikkert, FC Barcelona-spilleren får mulighed for at bygge på sin i forvejen imponerende rekord. Messi er den mest scorende i El Clásico med i alt 21 mål mod ærkefjenderne. Alfredo Di Stéfano er nummer to med 18 scoringer for Real Madrid, mens Raúl og Cristiano Ronaldo begge har lavet 15 mål mod FC Barcelona.

2. Flest vundne kamp i træk

Rekorden for flest vundne Clásicos i træk er af ældre dato. Fra 1962 til 1965 formåede Real Madrid at vinde seks gange i træk over FC Barcelona. I nyere tid er det catalanerne, der har haft den mest imponerende stime, da man fra december 2008 til november 2010 vandt fem Clásicos i træk.

3. Bedste målstime i El Clásico

Højt hår og højt humør, da Ronaldo var til premiere på den nye film 'Ronaldo' om Ronaldo. (Foto: © Stefan Wermuth, Scanpix)

Portugisiske Cristiano Ronaldo er den spiller, der har scoret i flest Clásicos i træk. I hele seks møder i træk fandt offensivspilleren vej til nettet mellem 2012 og 2013. Nummer to på listen er den giftige chilener Ivan Zamorano, der scorede i fem Clásicos i træk. Simón Lecue scorede i fire Clásicos i træk i 30'erne mod FC Barcelona, mens Ronaldinho og Giovani begge har scoret i fire Clásicos i træk mod Real Madrid

4. Flest El Clásicos

Pasningsmaskinen fra FC Barcelona Xavi Hernández nåede at være en del af 42 Clásicos og deler dermed rekorden med de to Real Madrid-spillere Manuel Sanchis og Francisco Gento. Lionel Messi og Andres Iniesta har flest af de aktive spillere i de to storklubber med henholdvis 31 og 30 optrædener i traditionsopgøret.

5. Største sejr

Real Madrids rekord fra 13. juni 1943 bliver svær at slå, da FC Barcelona i Copa del Rey fik en ordentlig én på hatten og tabte hele 11-1. FC Barcelonas største sejr over Real Madrid er fra november 1913, hvor hovedstadsklubben blev besejret 7-0 i en opvisningskamp.

6. Flest El Clásicos uden nederlag

FC Barcelona kunne fra 1. november 1917 til 3. juni 1928 gå fra banen uden nederlag i 13 møder med Real Madrid, der tre år senere tog på en næsten lige så fin stime. Fra 31. januar 1931 til 3. februar 1935 gik Real Madrid gennem 10 opgør mod FC Barcelona uden at tabe.

7. Flest hattrick

Den ungarske legende Ferenc Puskas døde desværre i 2006 efter lang tids sygdom. Her ses han tyve år tidligere i en opvisningskamp. (Foto: © laszlo Balogh, Scanpix)

Lionel Messi og Ferenc Puskás har hver præsteret to hattricks i El Clásico.

8. Flest mesterskaber

Real Madrid har vundet imponerende 32 spanske mesterskaber, mens FC Barcelona 'blot' er sluttet øverst i La Liga 23 gange.

9. Flest kampe for klubben

Xavi Hernández har rekorden for FC Barcelona med i alt 616 officicielle kampe. Raúl har flest officielle kampe for Real Madrid, hvor det blev til hele 741 optrædner i den ikoniske hvide trøje

10. Flest kontroversielle indkøb af danskere hos fjenden

Real Madrid har som den eneste af de to klubber hentet en dansker hos rivalerne, da man i 1994 blev godt træt af, at FC Barcelona var rendt med mesterskabet i de fire foregående sæsoner. Laudrups problemer med Barca-træner Johan Cruyff gjorde skiftet muligt. Real Madrid vandt efterfølgende mesterskabet.