Spansk lokalradio: Sisto skifter til Celta

Hedens driblekunstner skifter ifølge spanske Radio Marca Vigo til Celta, hvor han bliver holdkammerat med Daniel Wass.

Pione Sisto er tæt på et skifte til Celta Vigo. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Den danske Superliga bliver en driblekunstner fattigere. 21-årig Pione Sisto skifter ifølge Radio Marca Vigo til Celta.

Den spanske sportsradiostation oplyser, at Pione Sisto vil blive præsenteret lørdag aften.

https://twitter.com/RadioMarcaVigo/status/759086366143705088

Den teknisk stærke offensivspiller fik debut for FC Midtjyllands førstehold som 17-årig. Siden er det blevet til 90 Superliga-kampe og 20 mål for Pione Sisto, der startede med at spille fodbold i Tjørring IF som syvårig.

I Celta Vigo bliver Pione Sisto holdkammerat med en anden dansker.

Daniel Wass skiftede i 2015 til klubben efter et ophold i franske Evian. Celta Vigo blev i sidste sæson nummer seks i den bedste spanske række.