Der var danskermøde på programmet, da FC Barcelona havde besøg af Valencia i La Liga lørdag aften. Martin Braithwaite spillede alle 90 minutter for Barcelona, mens Daniel Wass også spillede hele kampen for gæsterne.
Det blev til et skuffende uafgjort resultat for Barcelona, men det er næppe det, stjernen over dem alle i Barcelona, Lionel Messi, husker kampen for.
I første halvleg af kampen udlignede Messi til 1-1. Det var scoring nummer 643 i Barcelona-trøjen for argentineren, der dermed placerer sig ved siden af den brasilianske legende Pelé i toppen af listen over flest scoringer for samme klub. Pelé scorede 643 gange for Santos i perioden 1956-1974.
I dag er den argentinske troldmand blevet 33 år gammel. Første gang han scorede for FC Barcelona var han bare 17 år gammel. Tag med gennem et udpluk af hans mål her: