Få spillere var indbegrebet af legen med bolden som brasilianske Ronaldinho, der i en årrække var verdens bedste.
I dag tjener den 34-årige boldartisk sine penge i den mexicanske liga for klubben Queretaro i det der må betegnes som hans karrieres efterår.
Han har spillet både med og mod en lang række af de bedste spillere i verden, og på opfordring af den engelske avis Daily Mail har den legendariske brasilianer med overbiddet sat sit ultimative Champions League-hold.
Lidt overraskende har han ydmygt udeladt sig selv, men ellers sammensat et ganske slagkraftigt hold.
Særligt store ord bruger han om Ronaldo - den pensionerede af dem - som han kalder sit 'barndomsidol' og 'den mest komplette angriber, der nogensinde har været og nogensinde vil være'.
Målmand
Gianluigi Buffon
Forsvar
Cafu - John Terry - Paolo Maldini - Roberto Carlos
Midtbane
Frank Lampard - Claude Makelele - Kaka
Angreb
Lionel Messi - Ronaldo (den oprindelige) - Thierry Henry