De seneste år har danske idrætsforskere haft fokus på unge, danske kvindelige elitespilleres mentale helbred.
En rapport fra Syddansk Universitet i 2021 viser, at 28,1% har symptomer på angst, mens 40,3% har symptomer på en depression.
Samtidig viser forskningen, at unge kvindespillere har mere end fire gange så stor risiko for at udvikle symptomer på angst og depression sammenlignet med mændene.
Og i en ny DR-dokumentar, 'Fodboldens usynlige syge', står tidligere A- og ungdomslandsholdsspillere nu frem og fortæller, hvordan psykiske lidelser er en del af dagligdagen.
Spørger man Mia Lichtenstein, psykolog og professor ved Syddansk Universitet, er der flere årsager til, at især unge kvinder er udsatte for at ende med psykiske lidelser i sportens elitemiljø.
I mere end 20 år har hun arbejdet med spændingsfeltet mellem psyke og krop, og selv om der er mange parametre at måle på, er det især når der er tale om krop, at kvinderne træder ind i risikozonen.
- Der er den øgede risiko hos kvinderne, at den krop, de stræber efter at få, ikke er en typisk, sund og normal kvindekrop, men i virkeligheden mere en mandekrop, som er atletisk, veltrænet, med store muskler og en lav fedtprocent. Det er bare ikke naturligt for ret mange kvinder, siger Mia Lichtenstein.
I videoen herunder kan du hører psykolog og professor Mia Lichtenstein fortælle om psykiske og fysiske risikoer for unge kvinder i elitesport:
Som en del af dokumentaren 'Fodboldens usynlige syge' har DR talt med 11 af de spillere, der repræsenterede kvindernes U19-landshold i 2015. De har alle oplevet, at de har haft symptomer på en psykisk lidelse i løbet af deres karriere.
- De er så målrettede, og de vil det så meget, at de er villige til at ofre alt. De kan bare ikke blive ved med at holde til det. Og det er der ikke nogen af dem, der er klar over. De tænker ikke særlig langsigtet. De tænker på næste træning, næste træning og næste konkurrence, siger Mia Lichtenstein.
- De tænker ikke, at om et halvt år begynder jeg at få symptomer på angst og depression, fordi jeg hele tiden presser mig selv til det yderste. Der er noget i, at unge kvinder er endnu mere perfektionistiske, end mændene er. Altså bliver mere følelsesmæssigt belastet af at være i de her konkurrenceprægede miljøer.
DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, kalder det "tragisk", at så mange tidligere U-landsholdsspillere har udviklet symptomer på en spiseforstyrrelse.
Mia Lichtenstein påpeger samtidig, at når man færdes i et elitemiljø, bliver man konstant vurderet, og her er der ikke altid plads til at vise, at man er svag, hvis man gerne vil vælges til.
- Der er ingen tvivl om, at det er tabuiseret at have psykiske problemer som eliteudøver. Man bliver netop anset for at være stærk og gjort af noget helt særligt. Du kan være en helt, vi andre kan dyrke.
- At være den helt og samtidig stå ved, at man faktisk indimellem er ked af det og urolig, angst og tvangspræget i sin måde at leve på, det strider jo helt imod det billede, som andre har af én - og måske også det billede, man har af sig selv, siger Mia Lichtenstein.