De har måtte vente længe på sæsonens første mål fra Gift Links i Aarhus, men mon ikke det var ventetiden værd, da sydafrikaneren i dag åbnede sin målkonto for AGF med et drømmemål i Farum.
Efter lidt over en halv times spil af fredagens første pokalsemifinale mod FC Nordsjælland modtog den vævre wingback bolden i højre side, hvorefter han tog et træk ind i banen og bragede bolden op i modsatte hjørne via overliggeren.
Målet blev startskuddet til en mindre målbonanza i en kamp, som AGF endte med at vinde med 3-2.
Dermed står AGF i en gunstig position til at spille sig i pokalfinalen, når der er returkamp i Aarhus den 11. april.
Du kan se alle kampens mål nedenfor.