Fodboldklubben Silkeborg IF kan kalde sig pokalmester 2024.
I torsdagens pokalfinale slog de AGF med 1-0 foran fyldte tribuner i Parken. Oliver Sonne stod for kampens eneste scoring.
Det er første gang siden 2001, at Silkeborg IF kan løfte et trofæ. Dengang vandt de også pokalfinalen.
Kastede man blikket mod tribunerne under dagens festfyrværkeri i Parken, gav det fornemmelsen af et opbrudt dannebrog.
Rødt nogle steder, hvidt andre steder. Dansk hele vejen rundt. I sandhed helligdag i Danmark.
Men ser man bort fra det modersmål, som samtlige slagsange på nationalstadionet blev gjaldet på, var der ikke meget, der forenede Silkeborg i rødt og AGF i hvidt i dagens pokalfinale.
Os mod dem og omvendt.
Silkeborg med meldinger om at være spilstyrende skulle lige finde sig selv de første 10 minutter af kampen, hvor det faktisk var AGF, der gjorde krav på bolden - godt hjulpet på vej af de 22.000 'Kom så de hviie'-typer på lægterne.
Rigtig farligt skal man til gengæld være mere end nervøst anlagt for at påstå, at det blev for Silkeborg.
Omvendt blev Alexander Lind kort efter sendt af sted i et godt løb mod aarhusianernes mål, men før han fik set sig om, blæste kampens dommer, Mikkel Redder, til midlertidig pause grundet en pyroskabt røgsky, der blæste ind over grønsværen.
Da røgen var lettet, tog Tonni Adamsen sagen i egen hånd efter en AGF-fejl, drev bolden med højre, sparkede med venstre, men snert forbi Bailey Peacock-Farrells venstrestolpe.
I perioder af første halvleg var det til at fornemme, at det var Superligaens nummer 5 og 6, der mødte i hinanden på græsset, hvor flot spil og elegant teknik blev erstattet af nærkampe og boldtab. Spillet holdt ikke niveau med stemningen.
Men det var der vel ikke så mange, der bemærkede i solskinnet på Kristi himmelfartsdag. Pyt.
Det skulle blive både to gange Tonni og tre gange Tonni, da Adamsen fra Silkeborg fik sendt yderligere afslutninger af sted mod mål, men desværre for de rødblusede kommer der ingen scoringer, hvis ikke man rammer kassen.
Vamos Sonne
Det var en dansk-peruviansk højreback kort efter opmærksom på.
Oliver Sonne mutters alene efter en flødefods-frispilning fra evigt aktive Tonni Adamsen, Peacock-Farrell pludselig fanget på mellemhånd, og så kunne Sonne let trille bolden i nettet til rød ekstase i Parken - og sikkert også i Lima.
For en stund i hvert fald. VAR-vognen måtte i aktion og knibe øjnene sammen efter en mulig offside. Men intet at spore, og Mikkel Redder med fløjten kunne pege mod midterpletten. 1-0 og nye jubelbrøl fra Silkeborg.
De fire minutters tillægstid til første halvleg blev tilbragt i ren pibekoncert, da en AGF-tilhænger havde fået et ildebefindende på tribunen, mens spillet fortsat ikke blev stoppet.
Redder var tydeligt i tvivl om, hvilke meldinger der egentlig blev sendt hans vej om fanens tilstand, og til sidst besluttede han at fløjte til pause.
Anden halvleg åbnede meget som første med AGF som det mest ambitiøse hold på bolden. Og blot et par minutter skulle der gå, før der gik et sug gennem aarhushjerterne.
Semifinalehelten Gift Links fik vristet sig fri i feltet og drejet kuglen mod det lange hjørne. Men forbi.
Det nævneværdige var til at overse de følgende 20 minutter, indtil alle på stadion pludselig holdt vejret og stirrede på islandske Stefan Thordarson, der med Frederik Tingager i hælene havde gang i en friløber fra midten.
Ad to omgange fik Peacock-Farrell holdt Thordarson fra fadet.
Minuttet efter var AGF så endelig farlige i modstanderens felt, men Nicolaj Larsen var på dubberne med en pragtredning af rang på forsøget fra Tobias Bech.
VAR der godt nok offside?
Bedst som AGF begyndte at nærme sig noget, der kunne skabe fornyet håb, gik det galt den anden vej.
Silkeborg med et uforløst hjørnespark i venstre side, der sejlede hele vejen igennem feltet. Fra højre samlede Tonni Adamsen bolden op på ny, og med overlegen kælenthed ramte han Thordason i skallen til 2-0.
Eller hvad? VAR på spil igen, igen. Men modsat før, en snæver offside.
Aftenens verdensklasseniveau indtraf sekunderne efter, da indskiftede Callum McCowatt tæskede bolden direkte mod krydset langt udefra. Men lige så smukt det var sparket af newzealænderen, lige så fremragende var redningen af Peacock-Farell, der med fingerspidserne fik dirigeret bolden på træværket.
Mod kampens døende minutter døde AGF-håbet også så småt. Silkeborg insisterede på, spillet skulle foregå på aarhusianernes banehalvdel, og så er det svært at udligne.
Det gjorde De Hviie' heller ikke. Heller ikke selvom, der blev tildelt kampen seks minutters tillægstid.
Fløjten lød for sidste gang på Kristi himmelfartsdag, og 23 år siden sidst er Silkeborg endnu en gang vindere af pokalturneringen.