Italieneren Gianni Infantino bliver med stor sandsynlighed næste levende billede i rækken af kandidater til posten som Fifa-præsident, skriver theguardian.com.
De 13 medlemmer i eksekutivkomiteen i Det Europæiske Fodboldforbund har ifølge det britiske medie planer om at indstille Infantino som deres kandidat. Infantino har i de seneste seks år har arbejdet som generalsekretær i Uefa.
Uefa har bekræftet over for nyhedsbureauet AP, at et ekstraordinært møde i form af en telefonkonference er sat i stand, hvor medlemmerne af eksekutivkomiteen skal forsøge at nå til enighed om opbakning til Gianni Infantino som Fifa-præsidentkandidat.
En af Platinis nærmeste
Gianni Infantino har i flere år været en af Uefa-præsident Michel Platinis nærmeste medarbejdere, men franskmanden er i øjeblikket suspenderet i 90 dage på grund af en ikke-bogført pengeoverførsel, som han fik af Fifa-præsident Sepp Blatter, der ligeledes er blevet suspenderet.
I fald Gianni Infantino stiller op som kandidat til valget den 26. februar næste år er han den syvende i rækken.