Med et solidt greb om en forhammer og et ’jeg gør lige, hvad der passer mig’-blik pryder Megan Rapinoe forsiden af det seneste Sports Illustrated.
Symbolikken er ikke til at tage fejl af: Megan Rapinoe er forhammeren, der har tævet løs på muren mellem sport og politik i det meste af 2019.
Hendes ihærdige hamren har blandt andet forstyrret Donald Trump nok til, at han sprang til twitter-tasterne (ikke at der nødvendigvis skal så meget til) med en tirade mod 34-årige Rapinoe.
Og så har hun vundet pris efter pris.
Den seneste i midten af december, hvor fodboldspilleren med det karakteristiske pinkfarvede hår blev kåret som Sports Illustrateds ’person of the year’, i øvrigt som den blot fjerde kvinde i prisens 66-årige levetid.
- Ikke fordi hun pludselig er blevet kendt, men på grund af måden, hun har håndteret sin nye rolle på, skriver journalisten Jenny Vrentas om baggrunden for valget af Rapinoe.
Hun er nemlig ikke, som sportsstjerner er flest.
Rapinoes nyfundne stjernestatus har hun brugt som ølkasse, hvorfra hun har råbt op om de problemer, hun ser i samfundet.
I krig med Trump
Rapinoe er lesbisk og har i flere år åbent kritiseret den måde, minoriteter bliver behandlet i USA.
I 2016 knælede hun under den amerikanske nationalsang før en landskamp i sympati med den amerikanske fodboldspiller Colin Kaepernicks protest mod politiets systematiske racisme og vold mod sorte.
- Jeg har ikke selv oplevet politivold eller været nødt til at se et familiemedlem ligge død på gaden. Men jeg kan ikke se passivt til, når folk i det her land, må leve med den slags lidelser, forklarede hun i et brev.
Siden skrev det amerikanske fodboldforbund ind i sit regelsæt, at alle spillere skal stå op under nationalsangen. En regel, Rapinoe har efterlevet, men modsat hendes holdkammerater holder hun ikke hånden til hjertet eller synger med på nationalsangen.
Klimakset for hendes anti-autoritære handlinger toppede dog først i sommer, da hun gik i ringen til endnu en politisk boksekamp, denne gang med ingen ringere end ham, der ser sig selv som ledere af den frie verden.
Forud for verdensmesterskaberne i fodbold blev Rapinoe spurgt, om hun ville besøge det Hvide Hus, hvis det amerikanske landshold skulle gå hen og vinde slutrunden. Det hypotetiske i spørgsmålet reagerede Rapinoe ikke på, men kvitterede tørt:
- I’m not going to the ‘fucking’ White House.
Under slutrunden gik videoen med Rapinoe viralt. Trump var hurtigt ude med en byge af tweets mod landsholdsspilleren, hvis budskab kan koges ned til denne ene linje:
- Rapinoe bør vinde noget, før hun udtaler sig.
Han anklagede desuden Rapinoe for at mangle respekt for USA, Det hvide hus og det amerikanske flag.
Rapinoe gav svar på tiltale, da hun scorede det første af sine to mål i VM-kvartfinalen.
Med armene strakt ud til siden og et afmålt ’var der ellers noget’-smil fejrede hun sin scoring badet i blitzlys i det, der blev VM-slutrundens ikoniske højdepunkt.
- Det var ment som en slags ’fuck dig’, men sendt afsted med et stort smil. ’Du (Trump, red.) skal ikke ødelægge fornøjelsen for os’, har midtbanespilleren udtalt.
Og selv efter de første champagnepropper var landet ovenpå VM-triumfen i Paris helmede Rapinoe ikke. Sammen med en holdkammerat skulle hun have modsat sig, at holdet besøgte Det Hvide Hus, som ellers havde kontaktet det amerikanske fodboldforbund og inviteret til et besøg.
- Vi er alt det, Trump elsker.
Atleter. Amerikanere. Og vigtigst af alt, vindere.
- Med undtagelse af, at vi så også lige er stærke kvinder. Det gjorde det svært for ham. Og det kunne man se i hans mange tweets. På den ene side ville han have os til at komme til Det hvide hus, og samtidig truede han os konstant, har Rapinoe udtalt til The Guardian.
Udfordret Messi og Ronaldo
Med seks mål blev Rapinoe topscorer ved VM-slutrunden og blev samtidig kåret til turneringens bedste spiller. Hendes meritter ved VM gik heller ikke Ballon d’Or-komitéens næse forbi, og i starten af december blev hun kåret til verdens bedste fodboldspiller.
Rapinoe, der i løbet af sæsonen blot spillede seks kampe for sin klub Seattle Reign FC, er dog udmærket klar over, at prisregnen også skyldes hendes aktivisme uden for kridtstregerne.
- Jeg er helt sikker en dygtig fodboldspiller, men jeg får samtidig også masser af støtte for det, jeg kæmper for uden for banen, har hun udtalt ifølge Washington Post.
- Man bliver nødt til at stille sig i frontlinjen, hvis man vil forbedre noget her i verden.
I foråret gjorde hun sig til talsmand for 28 amerikanske landsholdsspillere, der sagsøgte deres eget fodboldforbund. Kravet var og er stadig ligeløn mellem forbundets mandlige og kvindelige spillere.
Og da hun i september blev tildelt det internationale fodboldforbund, Fifas, pris ’The Best’ stillede hun sig igen i frontlinjen.
På scenen ved prisoverrækkelsen hyldede hun den iranske ’blue girl’, Sahar Khodayari, der satte ild til sig selv og døde, efter at hun stod over for en fængsling, fordi hun – forklædt som mand – havde besøgt Tehrans Azadi Stadium. Hun roste LGBTQ-spillere. Og hun fremhævede Manchester Citys Raheem Sterling og Napoli-spilleren Kalidou Koulibalys kamp mod racisme i fodbold.
- Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan se alt det lort, der foregår i verden, uden at råbe op. Alle har et ansvar for at gøre sit. Jeg har min egen form for charme, og jeg er blevet en kendt person, så det her min måde at gøre det på, har hun udtalt.
Med sine 34 år virker hun samtidig bevidst om, at mediernes interesse ikke vil vare evigt. Hendes øl-kasse er kun til låns.
Måske netop derfor har hun direkte udfordret fodboldens allerstørste stjerner som Cristiano Ronaldo og Lionel Messi til at bruge deres status til at sætte fokus på ulighed i verden.
- Hvad er det, de frygter? At miste alt? Det tror de måske, de vil, men det kommer ikke til at ske. Hvem ville slette Messi eller Ronaldo fra fodboldens historie, hvis de stillede sig frem og kæmpede mod racisme eller sexisme? Har hun udtalt til magasinet France Football.
I efteråret blev Rapinoe en del af Michelle Obama’s kampagne for at få unge til at stemme. Og i december har hun offentligt støttet demokraten Elizabeth Warrens kandidatur til næste års præsidentvalg i USA.