Hvis forhandlingerne mellem landsholdsspillerne og Dansk Boldspil-Union var en fodboldkamp, ville den være mere fyldt med hårde frispark end tekniske detaljer - og den ville være gået i forlænget spilletid.
Tidligere på dagen tilbød spillerne DBU, at man kunne forlænge den aftale, som de har spillet under i snart fire år.
Tilbuddet kom mindre end en time før den deadline klokken 18.00, som DBU satte lørdag.
Her indstillede DBU forhandlingerne og meddelte, at spillerne skulle svare "ja" eller "nej" til en midlertidig aftale, som mindede om den gamle overenskomst.
Svaret fra spillerne blev dog hverken "ja" eller "nej", men et modsvar.
Spillernes tilbud skulle gælde den næste måned, så stjernespillerne kunne spille venskabskamp mod Slovakiet den 5. september og Nations League-kampen mod Wales den 9. september.
Det tilbud afviste DBU, der betragtede tilbuddet som et afbud. Derfor leder de nu efter andre spillere, som kan spille kampene.
Mathias "Zanka" Jørgensen, forsvarspiller på landsholdet og i den engelske Premier League-klub Huddersfield, har været meget aktiv i debatten igennem forhandlingerne.
Herunder fortæller han, hvorfor spillerne ikke bare sagde "ja tak" til DBU's midlertidige aftale, så de kunne spille noget fodbold.
DBU betragter jeres tilbud som et afbud. Hvad siger I til det?
- Det er den her overenskomst, vi har arbejdet under i snart fire år. Begge parter har været rigtig glade for den, så jeg ser ikke, hvorfor vi ikke kan forlænge den en måned til, så vi havde mulighed for at stille op til de her to kampe.
Men DBU havde jo allerede givet jer et andet tilbud. Så hvorfor sagde I ikke bare ja til det?
- Det var ikke en overenskomst. Det var nogle tilbud om nogle forhold, som på ingen måde dækker over, hvad en normal overenskomst bør og gør. Det var nærmere en ordre end et tilbud. Og slet ikke et tilbud om en overenskomst, som vi gerne vil have.
Men det var jo bare en midlertidig aftale til de næste to kampe. Hvorfor sagde I ikke ja til aftalen, så I kunne komme til forhandlingsbordet efter kampene?
- Det ville være første gang i 25 år, at et dansk herrelandshold stiller op til kampe uden overenskomst. Det ser jeg ikke nogen grund til, at vi skal ændre på. Det er normalt kutyme i Danmark. Det er sådan vores samfund er bygget op på. At have overenskomster, der skal sikre rettigheder for alle og især arbejdere og lønmodtagere. Og det vil vi også gerne arbejde under.
Hvad var det helt præcist i DBU udspil, der ikke var godt nok?
- Det var det faktum, at det ikke var en fuld overenskomst. Det var få, enkelte dele af den, men vi var ikke fuldt dækket som i en normal overenskomst. Derfor sagde vi, at vi kan bruge den gamle overenskomst, som vi har haft og har været glade for, så vi kan komme ud og spille fodbold, for det er det, vi gerne vil. Det blev så ikke taget, og så må vi gå ud fra, at DBU har en eller anden interesse i, at der ikke skal spilles fodbold. Hvorfor ved jeg ikke.
Hvad siger du til udsigten om, at I ikke kommer til at spille de her to kampe?
- Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at vi er klar til at forhandle når som helst og hvor som helst. Det har vi gjort lige siden januar, og det er jo så lang tid, vi har været i gang med den her aftale. At vi er nået til deadline, og endda over deadline, kan jeg kun se som et forsøg fra DBU’s side for at presse os ud i nogle ting. Vi har spillet med overenskomst i 25 år, og vi har ikke i sinde at ændre, bare fordi vi er tæt på en deadline.
DBU siger, at de vil kigge efter andre spillere, der kan erstatte jer. Hvad tænker du om det?
- Jeg håber selvfølgeligt, at vi har en fagforening og spillere, der er solidariske med deres kollegaer. Det er sket før, også den anden vej rundt, og der har alle bakket op – for eksempel i 2014 med Superligakonflikten. Der har vi en forhåbning om, at vi har en masse kollegaer, der render rundt og spiller fodbold, der vil bakke op om vores sag den her gang.
Hvad vil du sige til de spillere, der muligvis får en opringning og tilbud om, at de kan erstatte jer på landsholdet?
- Jeg er sikker på, at folk ved, hvad det er det handler om, og hvis de stod i samme situation, så ville de agere på præcis samme måde. Det er dejlig nemt for en fodboldspiller at sætte sig i andre spilleres sted, så jeg er fortrøstningsfuld ved, at det er der mange, som gør.
Der er sikkert rigtig mange, der er oprigtigt kede af, at I ikke skal spille de her to kampe, og at det er uvist, om Danmark bliver udelukket fra et EM. Hvad er dit budskab til alle de fans, der har fået den her nyhed i aften?
- Vi er lige så chokerede, som de er. Vi havde aldrig troet, at det ville komme så vidt. Selv når vi tilbød at spille under samme overenskomst. At DBU ville affeje det og sige, at ”det er vores tilbud eller ingenting.” Det er sådan, som det føles. Det føles ikke som en forhandling på noget tidspunkt. Det føles som en ordre, et ultimatum og direktiv fra DBU om at makke ret, eller også kan vi ikke bruge jer. Det er rigtig skuffende, eftersom vi føler, at vi er store bidragere til det økosystem som er dansk fodbold og til, at det hele kører rundt. Og at DBU-organisationen af frivillige eksisterer på den måde, som det gør i dag. Vi håber og tror, at folk kan se igennem det røgslør som DBU prøver at lægge ud.
Hvad gør spillertruppen i morgen?
- Vi har en plan om at mødes og selvfølgeligt tage den derfra og have nogle snakke.
Har I planer om at træne?
- Vi mødes for at diskutere en masse ting, og vi har et håb om, at DBU vil komme på banen igen og se fornuften i at komme til bordet og forhandle med os og blive enige om en overenskomst, vi kan spille fodbold under. Som det har været seneste 25 år, for det skal vi ikke ændre på.