Danmark måtte lørdag aften gå fra banen med et 1-2-nederlag til Sverige efter det første af to playoff-opgør om kvalifikation til EM.
Den svenske anfører Zlatan Ibrahimovic scorede Sveriges andet mål på straffespark, og ha mener godt, at hjemmeholdet kunne have lavet par mål mere.
- Vi har en god følelse. Vi vinder kampen, og det var det vigtigste, siden de får et mål. Vi kunne have scoret et par mere, men hey, vi vinder kampen, det er vigtigst. Nu er det en ny kamp, som kommer på tirsdag, og det bliver en hård kamp, præcis som i dag, siger Zlatan Ibrahimovic, som ikke ser nogen af holdene med bedre kort på hånden.
- Vi får at se. De er et godt hold, som spiller god fodbold, præcis som de gjorde i dag. Vi vinder kampen i dag, men det bliver en helt anden kamp nede i København. Vi må forberede bedst muligt og se, hvordan kampen går.
Den svenske stjerneangriber lod sig udskifte af kampen med 10 minutters tid tilbage, men han forsikrer, at der ikke er tale om en skade.
- Jeg var slidt. Jeg følte mig træt til sidst.
Returopgøret mellem Danmark og Sverige spilles i Parken i København på tirsdag med kickoff 20.45.
Du kan se hele interviewet med Zlatan Ibrahimovic øverst i artiklen.