En VM-billet og 60 millioner kroner er på spil, når Danmark i aften møder Irland på udebane i den anden playoff-kamp. Første opgør endte 0-0 i Parken, og dermed skal Danmark forsøge noget nyt for at åbne op for Irlands betonsolide defensiv.
DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul og ekspertkommentator Kenneth Møller Pedersen er taget et smut på pubben ’The Bleeding Horse’ i Dublin for at kigge lidt på, hvordan Danmark kan få åbnet Irlands forsvar.
Ved hjælp af salt- og eddikeflasker forsøger de to LIGA-kommentatorer på pædagogisk vis at formidle deres pointer. Se om det lykkes i videoen øverst i artiklen.
Kampen mellem Irland og Danmark begynder klokken 20.45. Du kan se kampen på Kanal 5 eller lytter med i LIGA på P3, hvor Kraul og Kenneth Møller sidder klar til at snakke dig gennem samtlige minutter uden afbrydelse.
DR har fået unik adgang til landsholdet under genrejsningsperioden efter flere missede slutrundekvalifikationer.
Journalist Niels Christian Jung har fulgt holdet bag facaden i kampen om en plads ved VM i Rusland 2018. Du kan følge op- og nedturen for holdet over tre afsnit i dokumentarserien 'Vi er landsholdet'.
Sidste afsnit af tre sendes på DR1 mandag d. 27/11 kl. 20.45. Du kan se de to første afsnit her.