Jes Thorups talentfulde fodboldspillere på U21-landsholdet formåede i den vellykkede EM-kvalifikation at imponere mange.
Det lykkedes desværre ikke at overbevise i samme grad, da noget så simpelt som det officielle holdbillede skulle tages mandag.
I en stiv forårskuling skulle fotograferingen bare overstås hurtigst muligt, men ikke alle spillere var lige gode til at finde sin plads i tide.
- Danny skynd dig lige, vrissede Brøndbys Christian Nørgaard blandt andet i retning mod FCK'eren Danny Amankwaa, der kom daskende ud på grønsværen.
Også FC København-spilleren Yussef Toutouh virkede lettere irriteret.
Storfrysende Leipzig-spiller
Yussuf Poulsen lignede heller ikke en mand, der trivedes i den kølige marts-vind.
- Hvor er det koldt. Det er ikke vores vejr Danny. Det er det bare ikke, lød det blandt andet fra den mørklødede RB Leipzig-spiller.
I playeren over artiklen kan du se det lille optrin med de pressede unge mænd.
Forhåbentlig går det bedre, når USA i aften er modstanderen i en testkamp på Lyngby Stadion.