I Sverige ved de godt, hvor stor betydning Zlatan Ibrahimovic har får deres hold.
- Jo mere Zlatan kan få bolden i deres (Danmarks, red.) straffefelt, jo bedre er det for os. Så det er klart, det er altid en del af vores taktik at få bolden hurtigst muligt frem, lyder det fra den svenske midtbanespiller, Kim Källström.
Skal bringes i en god position
Og der er ikke noget at sige til, at de svenske spillere gerne vil have Zlatan i spil. For på den svenske hjemmebane, Friends Arena, hvor EM playoff-kampen på lørdag spilles, har Zlatan Ibrahimovic været ekstrem farlig. I blot 12 kampe har han scoret intet mindre end 19 mål.
- Det handler om at bringe ham i en god position, og at arbejde godt i de her kampe, så han kan vise så meget som muligt af sin kvalitet, siger Källström, der også tror på, Sverige spille sig videre til EM.
- Det er et godt hold, men ikke et vi ikke kan slå.
Kampene mellem Sverige og Danmark spilles lørdag den 14. og tirsdag den 17. november. Første kamp bliver spillet på Friends Arena i Stockholm.