VIDEO DBU: En svær og beklagelig situation

DBU's kommunikationsdirektør fortæller om sammenbruddet i forhandlingerne med landsholdsspillerne.

Ifølge Dansk Boldspil-Union er forhandlingerne med Spillerforeningen og landsholdsspillerne her til aften brudt helt sammen.

I søndagens udgave af Fodboldmagasinet var DBU's kommunikationsdirektør, Jakob Høyer, med fra Brøndby Stadion, hvor han udlagde teksten set fra DBU's synspunkt.

Se interviewet øverst i artiklen.

Spillerforeningens modsvar

I et modsvar på sin hjemmeside oplyser Spillerforeningen til gengæld, at man er ærgerlig over, at DBU anser forhandlingerne for at være brudt sammen. Men at man alligevel er klar til at fortsætte dem mandag, hvis modparten er indstillet på det.

- Det var sådan set også vores forventning efter, at vi på dagens møde havde fremsat nogle helt rimelige og afbalancerede tilbud om kollektive aftaler for de tre landshold, som DBUs forhandlere efter mødet skulle drøfte med deres bagland inden mødet i morgen, skriver formand i Spillerforeningen, Thomas Lindrup.