Efter træningen er han stadig ham den unge, der tager bolde og kegler med ud.
På den anden side er han ved at være en etableret spiller i Bundesligaen med klubber som Manchester City og Barcelona klæbende til sit navn på rygtebørsen.
Det er den overgang, Andreas Christensen balancerer i både på landsholdet og i sin klub Borussia Mönchengladbach, hvor han med sine præstationer netop er ved at springe ud som en fuldblods bærende spiller med et stort ansvarsområde.
Men Andreas Christensen, der har spillet over 40 Bundesliga-kampe og otte A-landskampe, er stadig kun 20 år.
Derfor har Spillerforeningen kåret ham til Årets Talent 2016. En pris, som DR var med til at overrække Christensen i Mönchengladbach.
- Jeg synes, det er utroligt stort. Det er mine kolleger, der har stemt, så det betyder utroligt meget. Med det unge kuld, vi har lige nu i Danmark, og som har succes i deres klubber, så er jeg virkelig glad for det, siger Andreas Christensen, der får prisen for andet år i træk.
- Det giver noget selvtillid, og det betyder, at jeg gør noget rigtigt inde på banen. Personlig hæder er jeg glad for, men det er ikke det, jeg tænker på, når jeg går på banen. Jeg nyder bare at spille fodbold og vil gøre mit bedste hver gang, siger Andreas Christensen.
Og smiler. Især over det faktum, at han stadig er en ung spiller, der bærer kegler og bolde efter træningen i den tyske klub. Men også fordi, han ved, at han er i færd med at bryde ud af talentets skrøbelige ”lænker”.
- Det lyder da godt med betegnelsen talent, jeg er jo stadig ung, men jeg føler også, at jeg har etableret mig mere og mere på dette hold og i Bundesligaen, siger han og fortsætter:
- Det næste skridt er at etablere mig for alvor på holdet, være en af de spillere, der får ansvar på banen. Lægge talent-rollen bag mig og være en af de bærende kræfter, siger Andreas Christensen.
Masser af opmærksomhed
Han er glad for opmærksomheden, fortæller han. Og for den personlige hæder som at blive kåret som Årets Talent og blive nomineret til Uefa Golden Boy, prisen for det største U21-talent i Europa og endelig en nominering til Årets Spiller i Danmark.
Andreas Christensen er vant til opmærksomheden. For lige siden, han spillede i Brøndbys ungdomsafdeling, har klubber som Arsenal, Chelsea, Manchester City og Bayern München haft antennerne rettet mod ham.
Han valgte Chelsea, som han stadig er på kontrakt hos, og som han sandsynligvis skal tilbage til efter denne sæson. Eller måske til en af de mange klubber, der stadig følger den unge danskers fodspor på og udenfor banen.
Hvordan har du med, at du bliver nævnt i forbindelse med klubber som Manchester City og Barcelona?
- Der er mange, der har kommenteret på det, blandt andre venner hjemmefra. Det er ikke noget, jeg tænker over, men det er da spændende at læse om, og selv om det ikke behøver at være rigtigt, så er det da et signal om, at man gør noget rigtigt, siger Christensen, hvis venner i Danmark også er nysgerrige omkring hans fremtidige klub.
- Mine venner er sådan lidt: ”Har du hørt noget? Er det rigtigt? Kan du sige noget?” Selv hvis jeg havde hørt noget, måtte jeg nok ikke sige det, og hvis der overhovedet er noget, holder jeg det for mig selv. Men det er sjovt, at de også følger med i min hverdag, siger Andreas Christensen.
Bare skriv
En anden, der følger med i Andreas Christensens karriere, er hans gamle mentor fra Chelsea, John Terry, som Christensen stadig bruger.
- John Terry har altid været der. Han er utrolig god til de unge. Jeg taler ikke så meget med ham i hverdagen, men vi har en fælles ven i Danmark. Jeg er glad for at se ham hver gang, for han har gode råd om fodbold og hjælper også uden for banen på det personlige plan. Og han siger altid, at hvis der er problemer, så skal jeg bare skrive til ham, siger han.
Det er store personligheder, store klubber og flotte priser, der er blevet en del af den unge Andreas Christensens liv. Derfor forsøger han at holde benene på den jord, han først betrådte i Lillerød, hvor han er født.
- Jeg føler mig da påvirket. Måske lader jeg, som om det ikke påvirker mig, men alt det pres, der kommer udefra, plejer jeg at lukke ud. Hvis man ikke gør det, kan man ikke holde benene på jorden, man bliver lidt for selvglad og tænker, at man nu er en af de store spillere, siger han og slår fast:
- Men det ligger ikke til min personlighed.
Han er da også havnet et sted og en by i Tyskland, hvor mulighederne for distraktioner ikke er mange.
- Jeg bor i Mönchengladbach, hvor der ikke er er meget at lave, men så tager min kæreste og jeg til Düsseldorf for en kop kaffe eller spiser noget pasta. Det er stille og roligt og meget hyggeligt, siger Andreas Christensen.
Du kan se mere til Andreas Christensen og prisen som Årets Talent i Fodboldmagasinet på DR 1 i aften.