Når Danmark lørdag løber på banen på Friends Arena i Sverige, så vil det også krible lidt ekstra i maven på én af de danskere, der har set flest fodboldkampe rundt omkring i verden.
Kommentator Peter Piil, der sidder bag mikrofonen for Kanal 5, der viser opgøret på tv, har et helt specielt forhold til landskampene mod Sverige.
- Det er bare federe at slå storebror. De er flere end os, det er et større land. Og så er de så pissehamrende bange for os. Det, synes jeg, er så fedt. De kan ikke forstå, hvor vi har vores selvtillid fra. Det gør os helt uberegnelig i deres øjne, siger Peter Piil, som DR Sporten har sat til at pege på svenske profiler, der ikke hedder Ibrahimovic til efternavn, de svenske styrker og svagheder og tre svenske landsholdspræstationer, der er lidt ud over det sædvanlige.
Tre profiler, der ikke er Zlatan
- Der er ikke nogle verdensstjerner udover Zlatan. Det niveau bevæger vi os ikke på. De øvrige spillere er gode kollektive spillere, men når man har spillet over 125 og 123 landskampe, så synes jeg alligevel, at man er en profil. Og det har henholdvis Andreas Isaksson og Kim Källström. De to vil jeg pege på. I hvert fald på grund af deres tidligere meritter.
- Kim Källström var tidligere målfarlig, men har stadig et godt overblik, en god fod og meget af spillet går igennem ham. Men tempoet er ikke så højt.
- Andreas Isaksson er lige blevet sat af sit hold i Tyrkiet, men han har stået i Premier League og har haft en karriere.
- Den tredje er en mand med potentiale fremfor en, der har slået igennem. Vi lagde allesammen mærke til ham, da han blev lejet ud fra Manchester City til John Guidetti. Han var en vigtig del af U21-landsholdet, der vandt EM. Der lignede det, han var på vej tilbage til det niveau, han havde i sin tid i hollandsk fodbold.
Tre svenske styrker
- Zlatan. Simpelthen.
- Accepten fra resten af de blågule, at Zlatan er bossen. Man har set mange store stjerne, hvis de har haft nogle konkurrenter på holdet, så er det gået op i hat og briller. Eksempelvis på det hollandske landshold, hvor der ikke altid har været et klart defineret hieraki.
- Den svenske mentalitet. Vi så det i udpræget grad ved EM-slutrunden for U21-landshold i fjor, hvor jeg ikke synes, de var det bedste hold med de bedste spillere, men de havde en sindssyg stærk tro på sig selv og hinanden. En enorm holdånd. Det ligger i svenskerne, det der. Det sammenhold kan jeg godt frygte lidt i de kommende kampe.
Tre svenske svagheder
- Forsvaret. Kort og godt. Der ser de ikke stærke ud.
- Døbsattesterne. Källström, Isaksson og Zlatan. Det er deres største navne og alderen trykker. Det er ikke usandsynligt, at det kan være en fordel for os, at de to kampe skal afvikles indenfor så kort tid.
- Sverige uden Zlatan. Hvis han går i stykker, får karantæne eller hvad der nu kan ske, hvad gør de så? Hvad er deres plan b? Jeg kan ikke se det. Alt handler om Zlatan. Det kan blive et problem.
Tre største svenske præstationer
- VM i 1958 var en stor præstation. Det er stort at vinde VM-sølv. I finalen blev de slået af et ekstremt godt brasiliansk hold i finalen, og det må man bare accepterer. De var gode.
- VM 1994 var stort. Jeg var selv i USA for at dække den slutrunde. Det var en ekstrem god præstation af svenskerne at vinde bronze i en så stærkt besat turnering.
- VM i 1974, hvor de blev nummer fem, var også stort. Svenskerne spillede en rigtig god turnering, men det er måske alligevel nederlaget til Tyskland, hvor de taber 4-2, der står klarest i erindringen. Det var sådan en fantastisk kamp. Svenskerne spillede blændende.