Det var lige om at finde en grimasse der kunne passe, da den svenske landstræner mødte pressen efter det stod klart at Danmark bliver Sveriges modstander i de afgørende EM-playoffkampe.
For ud af de fire lande, så var Danmark dem, de allermindst havde lyst til at møde ud af de fire muligt modstandere, fortæller Erik Hamrén.
- Vi ville ikke have ønsket Danmark, hvis vi selv kunne bestemme. Det her er den sværest mulige lodtrækning, siger Erik Hamrén til Uefa.com.
50/50
Landstræneren tror dog, at chancerne for avancement er helt lige for begge hold.
- Vi har haft det svært mod Danmark og fået stryg de seneste gange mod dem i Parken. Det bliver en stor udfordring for os at vende den trend, men jeg vurderer at chancerne er 50/50, siger landstræneren til Sportsbladet i Sverige.
Samtidig ærger Erik Hamrén sig over at der nu med garanti ikke kommer tre nordiske hold videre fra playoff-kampene.
- Egentlig bryder jeg mig ikke om, at nordiske hold skal slå hinanden ud, siger han.
Første omgang playoff-kampe spilles den 12-14. november, mens returkampene finder sted den 15.-17. november. De endelige kampdage og tidspunkter afgøres senere søndag.
Danmark har mulighed for at afgøre det hele på hjemmebane i Parken, da første kamp spilles på udebane i Stockholm.