Når solen den forsvinder fra de hjemlige himmelstrøg, ja, så forsvinder de også.
Til det sydlige Spanien, hvor der hænger en vammel duft i luften, når man træder ind på fodboldlandsholdets matrikel.
Det bider i næsen, minder om en kolletiv kanelafstraffelse. Man mistænker, at hele bygningen, som blev kåret til årets golfhotel i 2020, er blevet spulet som en sund, jysk dreng, der har begået den fejl at fylde 25 år.
Man når man klemmer sig forbi de orange sofaer, golfentusiasterne i lobbyen, velfærdsturisterne med røde nakker og britiske pas i baren, så rammer man terrassen, hvor det danske fodboldlandshold i denne uge smiler bredt og siger ord, mens solen danser og palmerne skygger.
For øjeblikket har de det herligt, men lørdag aften venter europamestrene i Murcia, knap en times kørsel væk fra basen.
En af dem, som tripper mest for at komme med bussen, er Rasmus Højlund.
Sidst set i rødt og hvidt i Dortmund den 29. juni, da drømmen om at gentage en sommer, der var engang, døde i tordenskrald og VAR-polemik.
En hel masse har ændret sig, men alligevel er tingene det samme, hvis man spørger Rasmus Højlund.
- Det er stadig fodbold, og det er stadig fodboldkampe, vi skal spille, siger den danske angriber.
Han hæfter sig dog ved den stille spillertransfusion, som har rokeret rundt på rollerne.
- Der er kommet en masse friskt blod ind på holdet. Det har været godt til gruppen. Den der uimponerede tilgang til tingene og flabede attitude har set godt ud. Det skal også vises på banen, og det har vi til gode til weekenden.
Håber Hjulmand hygger sig
Han er blot 21 år, den næstyngste i truppen efter Patrick Dorgus indtog, men føler sig alligevel ret rutineret med omkring 200 professionelle kampe i logbogen.
Manden, der sikrede ham de første 18 landskampe, Kasper Hjulmand, er pist væk over samtlige bjerge, landstrænerkabalen virker stadig en kende kaotisk, så noget må have ændret sig alligevel på især den front?
- Det var Kasper Hjulmand, der gav mig min debut på landsholdet. Kasper har været virkelig vigtig for det her landshold, og han har haft nogle voldsomme præstationer til slutrunder.
- På den front er det ærgerligt, men det virkede for ham til at være det rigtige. Jeg tror, han hygger sig nu, og jeg håber, han har det godt.
Var du enig i beslutningen om, at der skulle nyt blod til?
- Det var hans beslutning i sidste ende. Det er godt for ham, hvis han har tænkt, han ikke var klar, og hvis han mente, der skulle nyt blod til. Nogle gange skal der noget nyt til, så jeg håber det bedste for ham, og for vores vedkommende tror jeg, det kan give lidt, siger Rasmus Højlund.
Havde brug for at glemme EM
Det var sommerens slutrunde, der fik Kasper Hjulmand til at køre bilen i pit, men han var ikke den eneste, som havde brug for et servicetjek.
For Rasmus Højlund, der ikke har scoret på landsholdet siden mægtige San Marino for knap et år siden blev nedlagt, skulle EM i Tyskland være kulminationen på en karriere i hidsig fremdrift.
Sådan så det ud på magasinforsiderne, sådan føltes det i brystet.
Som at bænkpresse et lille lands forventninger.
- Jeg havde store forventninger til mig selv, og jeg synes egentlig, mine præstationer var udmærkede, men som angriber hænger jeg mig i at score mål. At jeg ikke fik scoret dernede, især fordi jeg havde chancerne til det, så følte jeg en vis skyld, siger Rasmus Højlund.
Det samme skrev han på sociale medier, mens tyskerne fortsatte ruten mod Berlin og det danske landsholds stamme gik i split.
Skyld og skam er ikke populære ord at bruge i disse tider, det siger både coaches og husmorpsykologer, så hvordan håndterer man dét ubehag, når hele verden kigger med?
For Rasmus Højlund var det egentlig simpelt.
- Jeg har den tilgang, at hvis det ikke lykkes, så skal jeg arbejde hårdere. Så må jeg prøve igen. Jeg rejser mig altid fra nederlag. Jeg giver aldrig op, så når det ikke lykkes for mig at score, så arbejder jeg på tingene og sørger for at blive bedre.
- Jeg havde brug for at glemme det hurtigt. Jeg kan ikke hænge mig i noget, der er sket. Det var ikke godt nok, at jeg ikke fik scoret, men hvad havde jeg så brug for at gøre nu for at kunne score for Danmark?, siger Rasmus Højlund.
Vil ikke tillade sig at være tilfreds
Svaret lader stadig vente på sig.
I Spanien bliver der taget godt hånd om angriberen, der næsten lige er vendt tilbage til banen efter seks ugers skadespause.
Det har sat sig i armene, over brystet. En holdkammerat kalder ham et 'jern', mens han fnisende passerer forbi i danskerkoloniens myretue.
En sidste kommentar skulle lige være den, at hvis folk tror, Rasmus Højlund er tilfreds med at have nået det hele på den halve tid i sin fodboldkarriere, så er det ikke tilfældet.
I det civile er lediggang roden til alt ondt, men i en fodboldkarriere er det magelighed, som får dødsstivheden til at sætte ind, og det har Rasmus Højlund ingen drømme om at blive.
Et år som spydspids i en af verdens største fodboldklubber og en plads på det danske landshold er ikke nok.
- Den der tilfredshedsfølelse, som der kan komme, hvis man får en vis status, den har jeg ikke. Jeg vil hele tiden blive bedre og lægge på.
- Jeg vil gerne kigge tilbage på min karriere en dag og være tilfreds. Men lige nu fokuserer jeg meget på ikke at blive tilfreds i nuet, så jeg ikke en dag sidder og ærgrer mig over, at jeg sad og pillede fingre i et halvt år og var glad for at spille for Manchester United og Danmark.
- Jeg vil gerne mere.
Danmark møder lørdag Spanien i Nations League klokken 20.45 på TV 2. Du kan også følge kampen i LIGA på P4 eller på dr.dk.