Han vidste ikke, hvad han gik ind til. Da Nicklas Bendtner med kufferten fuld af håb for fremtiden og drømme om storhed drog til London som 16-årig, trådte han samtidig ud på en vej fuld af fristelser, prøvelser og vildfarelser.
Det var en forkert vej. Eller rettere, det var en vej, som var mudret for en naiv, ambitiøs Amager-dreng at navigere på. I stedet for den farbare motorvej til succes i Arsenal, valgte Nicklas Bendtner de dragende sideveje.
For han var ikke klar til det. Livet som professionel i en storklub som 16-årig. Det erkender Nicklas Bendtner i dag 13 år senere, hvor hans fortælling handler om at have fundet sig selv efter at være faret vild i sin karriere og i sit liv.
En omvæltning
En fortælling om, hvordan han på bare et år er gået fra at være nærmest udstødt i fodboldverdenen og på landsholdet samt tanker om karrierestop til at genfinde fodboldglæden, blive mester og topscorer i Norge og sikre sig deltagelse til sin anden VM-slutrunde med det danske landshold.
Det fortæller Nicklas Bendtner i DR’s dokumentarserie ”Vi er landsholdet”, hvis tredje og sidste del sendes i aften på DR1.
- Jeg kommer som ung spiller og bliver udråbt til et af verdens største talenter. Det går godt i en periode, men jeg ryger så ind i en masse problemer både på banen skadesmæssigt, men også uden for banen, siger Nicklas Bendtner om tiden som teenager i Arsenal.
- Det var en omvæltning i livet, som jeg ikke var helt klar på, og som folk måske ikke havde forberedt mig på ved at sige: Nicklas, når du er 20, så ved alle i Danmark, hvem du er. Alle følger med i alle dine bevægelser, og folk ligger ude foran dit hus for at tage billeder af dig, og du ved aldrig, hvornår den næste lille ting kan blive en kæmpe ting, siger han.
- Jeg har selv været med til at skubbe grænserne for, hvad der har været rigtigt og forkert, og det har da ikke hjulpet. Men jeg er blevet ældre, og jeg kan nu se tingene i bakspejlet, og så kan jeg sige: Du har lavet nogle dumme ting, det har vi alle sammen. Det handler om at prøve at undgå at lave fejl, som kan undgås. I dag tænker jeg mere over, hvad jeg gør. Jeg tænker ikke, at jeg kan gå på vandet, hvilket jeg måske har tænkt tidligere.
I dag bruger han vandet til at fiske. Han går på jagt. Rider i de norske fjelde. Overnatter i skovene. Nicklas Bendtner har brugt naturen omkring Trondheim, som en kampplads. Til en kamp med sig selv, sin egen natur og sin fortid. Og det ser ud til, at Nicklas Bendtner har vundet.
Læs mere om Bendtners genfødsel her.
Han har genfundet sig selv på banen i Rosenborg og på landsholdet, hvor han har kæmpet sig tilbage som en af nationens udvalgte og senest scorede i den afgørende VM-playoff mod Irland.
- Det er stort for mig at være tilbage, efter at jeg har været nede i en dal, hvor mange mennesker havde dømt mig ude. Det er en af de ting, man aldrig skal gøre med mig: Man skal aldrig dømme mig ude og sige, jeg ikke kommer tilbage. Jeg kommer altid tilbage.
Man udvikler sig
Erkendelsen af at have været på den forkerte vej har hjulpet ham tilbage på sporet; at ramme bunden og tvivle på sin fortsatte karriere; at lytte til andre end sig selv; at opleve at rigdom kommer i mange former, har udviklet Bendtner fra dengang, han forlod Amager.
- Jeg vil helst have, at folk skal se mig som fodboldspilleren Nicklas Bendtner og bedømme mig ud fra, hvad jeg gør på banen, siger Nicklas Bendtner.
- Somme tider sker der nogle ting i ens liv, som man ikke kan sætte på en tidslinje. Man kan ikke sætte en tidsgrænse på, hvornår tingene er overstået for dig, eller hvordan de kommer til at berøre dig, siger Bendtner.
- Men udviklingen kommer nok også med alderen, og da jeg fik min søn, var det er vendepunkt i mit liv. Jeg var måske ikke klar på det tidspunkt, fair nok, men det er kommet stille og roligt, og man udvikler sig hele tiden, siger han og fortsætter:
- Som menneske er det vigtigste at udvikle sig, Det værste, man kan gøre, er at stå stille, og jeg føler, jeg har været inde i en god udvikling. Jeg er blevet bedre til at lytte til mennesker, hvilket har hjulpet, og jeg har fået en stabilitet i mit privatliv, som jeg ikke har haft i et årti. Det har været med til at give mig ro.
En ro, han har manglet lige fra starten af sin karriere, og som har gjort, at fundamentet, han stod på, altid har været ustabilt og konstant truede med at falde sammen. Og i sidste ende gjorde det.
- På et tidspunkt i mit liv, hvor det går allerbedst i Arsenal, hvor jeg egentlig spiller fast, og hvor vi gør det godt, kører jeg galt i min bil, hvilket udløser en skadespause på seks-otte måneder, siger den 29-årige angriber..
- I de måneder sker der mange ting uden for banen, som på en måde måske ændrer min mentalitet og gør meget ved mig. I de efterfølgende år skete der igen rigtigt meget, som indadtil var svært at bearbejde, men som udadtil så ud som om, at det ikke var noget problem, siger han og tilføjer med et smil:
- Og så har jeg jo så krydret det med lidt ekstra stjerneguf, som ikke altid har været min mening.
Forfærdeligt for mig
Skandalerne, byturene, opførslen, spirituskørslen, kvinderne var med til at punktere en klubkarriere, der syntes at ramme bunden fra tiden i Wolfsburg, hvor han blev opsagt, og i Nottingham Forest, hvor han aldrig fandt sig til rette. En tid, hvor han mistede sin landsholdsplads, og hvor han skiftede rådgivere og agent.
En skillevej, hvor han overvejede et karriestop. Men i stedet for, som han tidligere gjorde, at vælge sin egen vej, valgte han at lytte til andre. Han valgte være åben, at stole på andre og lade skæbnen råde.
- Fra det tidspunkt, jeg underskrev med Wolfsburg, til vi opsagde samarbejdet, skete der mange ting. Ting, jeg ikke vil ind på lige nu, men jeg havde mange tanker om forskellige ting.
Man kan vel godt sige, at min karriere kun gik nedad fra det tidspunkt, og jeg tænkte egentlig, at Nottingham var et godt skifte. Men det viste sig, at jeg tog fejl. Det var forfærdeligt både for mig som menneske og som spiller, og det trak mig mere ned end op, siger han.
- Så da muligheden for Rosenborg kom, var jeg et sted, hvor jeg ikke vidste, om jeg skulle sige ja eller nej. Jeg var sådan lidt, ”whatever”. Men jeg begyndte at lytte til folk. Jeg tænkte: Prøv at lyt. Lyt til, hvad de siger til dig. Og det var rigtigt klogt, for det har givet mig den motivation, gejst og gnist, der havde været slukket i lang tid, tændt igen.
- Det har gjort mig sulten efter, at de sidste fem-syv år af min karriere skal have fuld gas, uanset hvor jeg spiller eller hvem jeg spiller imod. Jeg gerne tilbage til dér, hvor jeg var engang. Det, ved jeg, er muligt, og det kræver, at jeg fortsætter med at gøre det, jeg gør nu, så vil tingene helt automatisk udvikle sig, som jeg håber på.
Jagt og skovture
Den europæiske rejse har ført ham til verdens ende. Eller sådan kan det føles, når man står i den kompromisløse, smukke natur, Norge er klædt i. Det har både været en ydre og en indre rejse, der ifølge Bendtner har været afgørende for hans genfødsel.
- Jeg har boet i en storby, siden jeg var 16 år. Jeg har været vant til at udbytte de ting, der er i en storby. Hvor det før var at gå ud at spise og cafébesøg, handler det nu om gåture, fiskeri og at nyde naturen, siger Bendtner.
- Jeg har været en del på jagt. Jeg fik jo jagttegn, da jeg var 18-19 år, for jeg havde en del venner, der gik på jagt, og som havde godser og skove i England. Det har mest været fasan- og andejagt, hvor man bare står og skyder, siger han og fortsætter:
- Jeg har også været på fjeldtur med min kæreste og nogle veninder, hvor vi red på heste og sov i skoven. Det er anderledes, men det er også bare fede oplevelser her i Norge. Det er kvalitetstid, der gør, at jeg trives. Og at tingene bare er gået den rigtige vej.
DR har fået unik adgang til landsholdet under genrejsningsperioden efter flere missede slutrundekvalifikationer.
Journalist Niels Christian Jung har fulgt holdet bag facaden i kampen om en plads ved VM i Rusland 2018. Du kan følge op- og nedturen for holdet over tre afsnit i dokumentarserien 'Vi er landsholdet'.
Sidste afsnit af tre sendes på DR1 i aften kl. 20.45. Du kan se de to første afsnit her.