Kvindefodbold har raketfart på for tiden. Den globale interesse har været voksende de seneste år, og fremgangen kan blandt andet ses i seertallene fra dette års VM-slutrunde i Frankrig.
I gennemsnit havde hver VM-kamp 17,3 millioner seere verden over, hvilket er mere end en fordobling i forhold til VM i 2013 i Canada, hvor 8,4 millioner seere i gennemsnit så med.
Og nu skal en ny økonomisk bevilling fra Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, sætte endnu mere skub i fremgangen.
Onsdag bekendtgjorde Fifa, at de i de næste fire år vil investere en milliard dollar i kvindefodbold. Det svarer til over 6,7 milliarder kroner, og det er et dobbelt så meget, som der ellers lå i Fifas oprindelige planer for de kommende år.
Chef for kvindefodbold i FC Nordsjælland Christian Taylor kalder nyheden fantastisk.
- Det glæder mig rigtig meget, at det her kommer helt oppefra. At den øverste instans går forrest er et fantastisk signal.
- Det kan forstærke den udvikling, kvindefodbold er inde i. Det kan betyde flere præmiepenge i Champions League. Og det kan betyde, at kvinderne måske også kan få en anden europæisk klubturnering, ligesom herrerne har Europa League.
Mulig håndsrækning fra DBU
Ud over de ekstra Fifa-milliarder, som bliver investeret i kvindefodbold de næste fire år, har Dansk Boldspil-Union også et nyt tiltag under udarbejdelse, som kan gøre det mere attraktivt for de danske Superliga-klubber at starte professionelle kvindehold.
DBU arbejder lige nu på en såkaldt 'fast track'-model, som vil gøre det muligt for Superliga-klubber at starte et kvindehold direkte i kvindernes bedste eller næstbedste række, fortæller ligachef i DBU Elite Nicolai Kaas Nordstrøm.
Da FC Nordsjælland, som i mange år har haft et hold i herrernes Superliga, lancerede deres professionelle kvindehold i 2017, startede de i sjællandsserien og måtte rykke op fire gange for at nå op i Kvindeligaen.
Men med en 'fast track'model vil andre interesserede herrerklubber få et tidsbegrænset vindue, hvor de kan starte direkte på øverste eller næstøverste niveau, hvis de er villige til at investere.
En 'fast track'-model er blevet indført med succes i andre kvindeligaer i Europa.
- I England har man gjort det med stor succes. Og vi kigger nu på muligheden for at lave en dansk model af det.
Herreklubberne kan booste kvindefodbolden
Lige nu er FC Nordsjælland den eneste Superligaklub, der driver både herre- og damehold.
Brøndby har også hold i kvindernes bedste række, mens AaB har et hold i kvindernes 1. division. Men modsat FC Nordsjælland har de to klubber adskilt herrerne og kvinderne, så de ikke direkte har noget med hinanden at gøre.
I Nordjylland har AaB en selskabskonstruktion, som gør, at deres herre- og damehold er adskilt ved at være placeret i hvert deres selskab. Og Brøndbys kvinder bliver modsat herreholdet, som drives af den professionelle afdeling, drevet af amatørafdelingen.
I både det nordjyske og på den københavnske vestegn er eneste reelle fællesnævner for kvinderne og herrerne altså, at de har det samme klublogo på trøjen.
Ifølge vil Nicolai Kaas Nordstrøm, der er ligachef i DBU Elite, vil det være meget gavnligt for udviklingen i dansk kvindefodbold, hvis flere Superliga-klubber valgte at satse på kvindefodbold på eliteniveau.
- Det ville uden tvivl være godt, for de har et professionelt setup og faciliteter, som vil være enormt attraktivt. Og jeg er sikker på, at der er flere potentielle partnere og sponsorere, der ville finde det interessant, hvis superligaklubberne kommer mere ind over.
- Vi har virkelig kunne mærke et boost på alle mulige måder, fordi vi har med FC Nordsjælland har fået en superligaklub i kvindeligaen.
Superligaens storklubber tøver
Om DBU's 'fast track'-model bliver en realitet er endnu uvist.
Men hvis det ender med at blive til virkelighed, vil vinduet højst sandsynligt åbne til foråret og strække sig over én til tre sæsoner, fortæller DBU's ligachef, Nicolai Kaas Nordstrøm.
Til trods for både Fifas og DBU's satsninger på kvindefodbold tøver nogle af de største Superliga-klubber dog, når de af DR Sporten bliver præsenteret for ideen om 'fast tracking' til kvindeligaen.
Søren Højlund Carlsen, kommunikationschef i AGF, fortæller, at en 'fast track'-model ikke vil rokke ved den aarhusianske klubs ambitioner om et kvindehold.
- AGF har ikke nogen aktuelle planer om at starte et kvindehold. Der er allerede et ganske udmærket kraftcenter for kvindefodbold i byen i forvejen. Og der er fire aarhusianske hold i de to øverste kvinderækker. Dem har vi et godt samarbejde med. Så ideen om DBU's 'fast track'-system er ikke aktuelt for os.
Kommunikationschef i FC København Jes Mortensen fortæller, at FCK følger udviklingen i kvindefodbold, men på trods af en potentiel 'fast track'-model, har klubben stadig ingen konkrete planer om et kvindehold.
I FC Midtjylland er meldingen den samme fra klubbens sportschef, Svend Graversen.
- Vi er selvfølgelig opmærksomme på kvindefodbolds positive udvikling, men vi har ingen planer om et kvindehold lige nu og her, og det er ikke noget, vi beskæftiger os med. Vi har rigeligt at gøre med vores eksisterende setup.
- Jeg vil ikke afvise et 'fast track'-system på forhånd, men jeg kan heller ikke sige, at det kommer til at betyde, at vi vil gå ind i kvindefodbold. På et tidspunkt er vi nødt til at forholde os til, om det er noget, vi vil. Men om det bliver om et, to eller ti år er umuligt at sige.
Burde være fristende for Superliga-klubber
De ekstra penge fra Fifa kan være med til at gøre kvindefodbold mere attraktivt for partnere og sponsorere. Derfor burde det også være med til at gøre det yderligere interessant for danske herreklubber at gå ind i kvindefodbold, mener chef for kvindefodbold i FC Nordsjælland Christian Taylor.
FC Nordsjælland har haft stor succes, siden de etablerede deres professionelle kvindefodboldhold i 2017. I dag ligger de på en delt førsteplads i kvindernes bedste række og har dermed Champions League i næste sæson inden for rækkevidde.
Christian Taylor håber, at flere herreklubber på Superliga-niveau vil følge trop og også etablere elitehold i kvindefodbold.
- Når jeg præsenterer vores kvindeholds-case for vores kolleger i Superligaen, er deres første og største bekymring, om det er dårlig forretning. Men det er det altså ikke. Tv-pengene, tilskuertallene og sponsoraterne er alle voksende.
- Det burde være fristende for alle Superliga-klubber. Selvfølgelig fordi det er sportsligt interessant, men også i forhold til det kommercielle og CSR (virksomhedens sociale ansvar, red.).