Fodbold er langt hen af vejen et spil, hvor man tager beslutninger instinktivt. Hårde fakta og tørre tal er elementer, som spillet er befriet for, når først bolden ruller. Og heldigvis for det.
Men hvor meget paratviden går de så rundt og gemmer på? Et pirrende spørgsmål, man så sjældent får svar på, når sportens allerbedste bliver interviewet i ultrakorte bidder efter en kamp.
Det forsøger vi nu at gøre op, og derfor har vi stillet landsholdsprofilerne Pernille Harder og Nadia Nadim et par drilske spørgsmål om deres kommende modstander Finland, som holdet møder i dag i Slagelse.
For eksempel: Hvad er Finland også kendt som? Og hvad hed det nummer, som Finland vandt Melodigrandprix med tilbage i 2006?
Lad os bare sige, at de to angribere ikke har 100 procent styr på vores skandinaviske naboer. Se dem være på glatis i klippet over artiklen, det er mildest talt underholdende.
Danmarks testkamp mod Finland bliver vist på DR3 fra kl.18.45.