Der er en tom græsplæne i Helsingør, hvor kvindelandsholdet i disse timer ellers skulle have sendt bolden rundt mellem hinanden.
I stedet er bolden skudt til hjørne i de langvarige løn-forhandlinger mellem spillerne og DBU, der risikerer at gå ud over den vigtige VM-kvalifikationskamp mod Sverige på fredag og i sidste ende kan Danmark risikere at blive udelukket fra slutrunder.
Kvinderne ønsker mere i løn, det vil DBU gerne gå med til, men anfører, at kvindefodbold i forvejen er en underskudsforretning, hvorfor lønposen ikke må vokse for meget.
Sidste år kostede kvindelandsholdet DBU 5,7 millioner kroner, mens herrelandsholdet gav overskud på grund af høje entreindtægter og indtægter fra tv-rettigheder og sponsoraftaler.
- Dansk kvindefodbold er ikke som kommercielt produkt udviklet endnu. I gennemsnit kommer der 100-120 tilskuere til kampene i den bedste række, så det er ikke på nuværende tidspunkt et kommercielt produkt, som herrefodbolden er nationalt, siger Rasmus Storm, der er forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut.
Damehåndbold i 90'erne
Snakken om et landshold, der netop har hentet sølvmedaljer ved EM, men samtidig er truet af kollaps, hvis ikke der findes en løsning, lyder lidt som noget, der foregik i 1990'erne.
I 1993 vandt vandt kvindelandsholdet i håndbold overraskende sølv til VM. Det blev kickstarten til en glorværdig tid for kvindehåndbold med hele tre OL-guldmedaljer i træk.
- Parallelbilledet er damehåndbold, som jo faktisk stod på randen af lukning, men opnåede stor international, sportslig succes og stor opbakning i befolkningen ved hårdt arbejde, siger han.
Damehåndboldens succes i 1990'erne har rodfæstet sig i foreningslivet og hos de danske seere, så kvindehåndboldspillere i dag også får langt højere løn end deres kolleger i på fodboldlandsholdet.
TV og sponsorer
Men der skal mere end bare sportslig succes til, hvis det danske kvindelandshold skal krænge sig op i en eksklusiv liga, hvor hele Danmark samles om holdet, når det spiller.
- Kvindehåndbold var i forvejen relativt folkeligt og veludbredt. Men så var der også det forhold, at tv-mediet begyndte at interessere sig for det. Både TV2 og DR havde på det tidspunkt afgivet fodboldrettigheder til MTG (Ejer af TV3, red.), så der opstod en gunstig situation for kvindehåndbold, hvor eksponeringen blev helt enorm, siger Rasmus Storm.
- Det hele udviklede sig meget gunstigt for kvindehåndbold, og jeg vil slet ikke afvise, at det samme kan gælde for damefodbold. Der findes professionelle ligaer og hold herhjemme og ude i Europa, så der er et grundlag at bygge på. Spørgsmålet er, om viljen er der til dels at udvikle sporten og dels om medier og kommercielle partnere vil være med til at løfte den.
800.000 kroner startbonus
Kvinderne er irriterede over, at den sportslige succes ikke går hånd i hånd med løn og vilkår på landsholdet.
Som eksempel tjente kvindelandsholdets spillere 2.571 kroner per kamp under årets EM i Holland, dertil opbyggede de enkelte spillere en bonus, som de spillede sig frem i turneringen. Alt i alt modtog hver spiller ifølge Spillerforeningen 82.269 kroner i bonus efter sølvmedaljen i Holland.
Til sammenligning modtog hver af de danske herrespillere en startbonus på 800.000 kroner til EM i Polen og Ukraine i 2012.
Ifølge DBU har Spillerforeningen afvist et tilbud, hvor kvindernes årsløn hæves med 76 procent svarende til to millioner kroner om året.
Ifølge seneste regnskab fra DBU var lønudgifterne til herrelandsholdet inklusive træner sidste år 9,7 millioner kroner.
For en måned siden strejkede spillerne i en uge, før holdet gik på banen i Ungarn og åbnede VM-kvalifikationen med en 6-1-sejr. Strejken betød dog, at en udsolgt testkamp mod Holland i Horsens blev aflyst.
De gyldne år for damehåndboldlandsholdet
- •
Det sportslige gennembrud for kvindelandsholdet kom i 1993, da holdet overraskende spillede sig til sølv-medaljer efter en finale, der blev tabt 21-22 efter forlænget spilletid til Tyskland.
- •
Blandt de spillere, der fik det store gennembrud ved dette VM, var: Anja Andersen, Janne Kolling, Susanne Munk Lauritsen, Rikke Solberg og Anette Hoffmann. Flere af disse var de kommende år med til at sætte præg på den internationale scene, og allerede året efter fik holdet revanche for nederlaget til tyskerne ved den nystartede EM-slutrunde i Tyskland, som danskerne vandt suverænt med lutter sejre, herunder finalesejr over værterne med 27-23.
- •
Holdet toppede i 1996-1997, hvor det på stribe blev til først guld ved OL i Atlanta, dernæst forsvar af EM på hjemmebane igen med lutter sejre samt den hidtil eneste VM-guldmedalje ved slutrunden i Tyskland. Holdet var derfor, indtil den næste slutrunde blev afholdt, regerende mestre i alle landsholdsturneringer.
- •
Herefter skete der en naturlig udskiftning, der også gik ud over nogle af holdets bærende kræfter, men successen havde givet sporten en uhyre popularitet i den danske befolkning, og det blev derfor igen populært at spille håndhold.
- •
De danske klubhold blev stærkere, dog uden at kunne begå sig i den absolutte elite, men den øgede træning i klubberne gav også bedre spillere, der relativt let kunne indgå på landsholdet.
- •
Det var også med Pytlick ved roret, at holdet ved sommer-OL 2000 i Sydney genvandt guldmedaljerne, og to år senere fulgte for tredje gang guld ved EM. Et endnu engang forynget landshold satte trumf på med tredje OL-guld i træk ved OL i 2004 i Athen, inden Pytlick i 2005 efter VM valgte at stoppe som landstræner.
- •
Kilde: Wikipedia.