Danmark slog OL-sølvvinderne fra Sverige med 2-0 tirsdag aften og kvalificerede sig samtidig til EM.
En stor sejr for dansk kvindefodbold, der giver tro på mere i fremtiden.
- Vi kan slå hvem som helst. Vi gør det godt i dag, og vi skaber mange fine chancer, og så synes jeg, at vi kæmper fantastisk flot, lyder det fra den danske angriber Pernille Harder.
- Det er en helt fantastisk følelse.
Det var første gang i 14 år, at Danmark slog Sverige i kvindefodbold.