Den danske fodboldtræner for kvindelandsholdet, Nils Nielsen, har fået sit at se til op til EM-slutrunden til sommer.
I december blev holdets faste defensive anker, Julie Trustrup, korsbåndsskadet i knæet. Dermed ville det være umuligt for hende at nå at blive klar til den imødesete slutrunde.
Og nu er der mere dårligt nyt til Nils Nielsen og de danske fodboldfans.
Det danske landsholds mest rutinerede spiller, Johanna Rasmussen, er blevet ramt af samme skade. Det meddeler spillerens nye klub, svenske Linköping i en pressemeddelelse.
- Johanna landede uheldigt ned til en træning i sidste uge. og MR-scanning har nu vist, at hendes forreste korsbånd og den ene menisk er beskadiget. Vi føler med Johanna og håber, at du få en ukompliceret genoptræning, skriver Linköping.
33-årige Rasmussen, der har spillet 152 A-landskampe for Danmark, skrev under med de svenske mestre i november efter seks sæsoner i Kristianstad.