Danske Harder er på årets hold i Champions League

Pernille Harder er blandt de 18 udvalgte til årets hold i kvindernes udgave af Champions League.

Pernille Harder fejrer en scoring for Wolfsburg i den tyske pokalfinale. (Foto: © Sascha Steinbach, Scanpix)

Angriberen Pernille Harder er vant til at modtage hæder for sine bedrifter på fodboldbanen.

Hun er flere gange blevet kåret til årets fodboldspiller i både Danmark og Sverige, og nu er der mere hæder til den danske landsholdsspiller.

25-årige Harder er således blev udtaget til årets hold i kvindernes Champions League, hvor hun er en af 18 udvalgte spillere, som udgør truppen.

Harders klub Wolfsburg blev sendt ud af turneringen i kvartfinalen af de senere vindere fra Lyon, men Uefas tekniske observatører har alligevel fundet danskeren god nok til komme på årets hold.

Holdet domineres af spillere fra de to finalister, Lyon og PSG. Du kan se hele holdet her.