Den danske landsholdsback og profil Theresa Nielsen har i år desværre været nødt til at vænne sig til at tabe finaler. Først EM-finalen i sommer mod Holland, og lørdag tabte hun så pokalfinalen i Norge med sit hold Vålerenga.
Faktisk blev det en ret målfattig affære, da kampens eneste mål faldt allerede efter seks minutter, da den norske landsholdsspiller Elise Thorsnes bragte Avaldsnes foran 1-0.
Theresa Nielsen spillede hele kampen for Vålerenga på den sædvanlige højreback, og selvom hun med slutningen kom med flere indlæg i feltet til hendes satsende hold, så var det ikke nok til at score.
Vålerenga sluttede som nummer syv i ligaen, mens de nykårede pokalmestra Avaldsnes blev nummer to.