Da topkampene mellem de italienske fodboldklubber AC Milan og AS Roma samt Juventus og Napoli blev fløjtet i gang torsdag aften, måtte 50 procent af stadion være fyldt med tilskuere.
Men selvom mange nok er glade for at få stemningen tilbage på lægterne, så er der også nogle, der præsterer dårligere, når stadionstemningen stiger.
Studier af spillernes præstationer i kampe uden tilskuere i Serie A viser nemlig, at hvide spillere var dårligere uden stemningen fra fans, mens ikke-hvide spillere til gengæld gjorde det bedre.
Det viser to forskellige studier fra Italien uafhængigt af hinanden.
Kan ikke finde andre forklaringer end racisme
Et af dem er udarbejdet af Fabrizio Colella, ph.d.-studerende ved Lausanne Universitet i Schweiz, der har set på over 500 spillere i sæsonen 2019-2020 i den bedste italienske række.
- Min forskning viser, at racistisk opførsel fra fans påvirker spillerne. Og sikkert mere, end fansene tror, siger han til Deadline.
Ved vi med sikkerhed, at det er racismeproblemet, der fik mørke spillere til at spille bedre?
- Jeg kunne ikke finde andre forklaringer på, at spillere, hvis eneste forskel var hudfarven, spillede anderledes uden fans, hvis ikke det skyldtes racisme eller verbal chikane fra tilskuere, siger Colella i programmet på DR2.
Undersøgelserne understreger også, at fodboldspillere ikke er ligeglade med, hvad der sker på lægterne under en fodboldkamp. Det kan dansk-ghanesiske Francis Dickoh, DR Sportens fodboldekspert og tidligere professionel fodboldspiller, nikke genkendende til.
- Man har tit hørt, at den her euforiske stemning kan være den ekstra 12. mand. Det er ikke en udvandet floskel, det kan faktisk betyde noget for spillerens indre ild, der nogle gange skal tændes af ydre faktorer, siger han.
- Det er klart, at selvom man er professionel fodboldspiller, så er man først og fremmest menneske (…) så hvis du hele tiden hører ytringer ned mod dig, som ikke har noget med det fodboldmæssige at gøre, så er det klart, at du ikke kan præstere på samme måde, siger Francis Dickoh.
Ikke et overraskende resultat
Og Fabrizio Colella blev ’desværre ikke’ overrasket over resultatet af sin forskning.
- Grunden til, at jeg startede med researchen var, at jeg havde en fornemmelse af, at dette var tilfældet. Og ved at følge og høre meldinger fra fodboldspillere, særligt dem der lider under disse overgreb, tror vi, at det har en indvirkning.
Heller ikke Francis Dickoh er overrasket.
- Det er klart, at det er et resultat, som er skræmmende på mange måder (…) Det er værd at dykke ned i, og det er også derfor, at den her forskning blev igangsat, siger han til Deadline.
Og denne racisme er slet ikke et nyt fænomen i italiensk fodbold, fortæller Alberte Bové Rud, der er ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som arbejder med særligt fokus på italiensk demokratiforståelse.
- For italienske ultragrupper, der er meget, meget højreorienterede, har det (racisme, red.) været et fænomen i de sidste mange år. De er blevet stadigt mere radikaliserede inden for de sidste 40 år, siger Alberte Bové Rud.
Men der kommer stille og roligt mere fokus på problemet i støvlelandet.
- I Italien er der begyndt at komme nogle toner fra fodboldforbundet og fra trænere, spillere og ledelser, der adresserer det som et problem. Det er det, der skal til, før det vækker genhørighed på tribunerne, siger hun.
Ikke i samme omfang i Danmark
Francis Dickoh, der har spillet i klubber som FC Midtjylland, FC Nordsjælland og Sønderjyske, har et indtryk af, at racismen ikke er på samme niveauer I Superligaen som i de store ligaer.
Personligt har han kun oplevet det i ét tilfælde for mange år siden.
- Et tilfælde er selvfølgelig et for meget, men jeg mener ikke, at det er et problem, der er på linje med det, vi sidder og diskuterer her.
- Vi så det i efteråret med Tosin Kehinde, vi så det i forbindelse med en pokalkamp mellem Sønderjyske og Hvidovre. Men det er et fåtal og enkeltstående tilfælde, hvor det bliver adresseret med det samme, siger Dickoh.