Vi skal helt tilbage til EM i Belgien og Holland i år 2000, før vi senest fandt vores nordiske broderfolk Norge med til en slutrunde. Dengang hed stjernerne Henning Berg, Steffen Iversen, Ole Gunnar Solskjær og Tore André Flo.
På trods af de mange stjerner, måtte det norske landshold måtte dog forlade slutrunden efter indledende runde, selvom det lykkedes at hente en fin sejr over Spanien i holdets første kamp. Målet blev nemlig Norges eneste ved slutrunden, og derfor smuttede Jugoslavien videre fra gruppen på bekostning af Norge med en bedre målscore.
Siden da har nordmændene tørstet efter slutrunderevanche, og nu er muligheden større end nogensinde før.
Trykket skal komme på hjørnespark
I aften løber vores nordiske naboer på banen i Ungarns hovedstad Budapest foran 22.000 tilskuere. Her skal Norge forsøge at hente den 1-0 føring, som Ungarn tager med sig fra den førsteplayoff- kamp i Oslo.
Og allerede nu er taktikken klar. Skal målene komme, så skal Norges hjørnespark sparkes bedre, end de blev gjort i den første kamp.
- Vi har ikke leveret det tryk på vores hjørnespark, som vi tidligere har haft. Vi må sætte os ned og kigge på vores dødbolde fra den første kamp, og så skal jeg indstille min fod lidt bedre end i den første kamp, siger Norges faste dødboldsleverandør, Stefan Johansen, til VG.
Norge scorede kun på to mål på 73 hjørnesparksforsøg i kvalifikationen, mens de lukkede fire ind på 40 forsøg den anden vej.
Om det lykkedes vores nordiske broderfolk at sparke sig til EM for første gang i 16 år, får vi opklaret klokken 20.45, når kampen fløjtes op i Budapest.