VIDEO Tårevædet farvel til forsvundet fodboldspiller

Emiliano Salas' tidligere klub Nantes tog en rørende afsked med argentineren i aftes forud for en kamp i den franske liga.

Der er stadig ingen spor efter den argentinske fodboldspiller Emiliano Sala, der forsvandt i et lille fly over Den engelske Kanal den 21. januar.

Angriberen var på vej til Cardiff for at skrive under på en kontrakt med Premier League-klubben.

Tirsdag blev Sala mindet før Cardiffs opgør mod Arsenal, og i aftes blev den 28-årige spiller hyldet i sin tidligere klub Nantes.

Se de rørende billeder i videoen øverst i artiklen.