Fransk anfører smækker med døren i landsholdsfodboldens galehus

Tre franske spillere har trukket sig fra kvindelandsholdet i fodbold, og de kommer ikke tilbage, før der sker forandringer.

Wendie Renard og to holdkammerater stiller ikke længere op for det franske landshold, medmindre der sker forandringer. (Foto: © TOBIAS SCHWARZ, Ritzau Scanpix)

Der er arbejdspladser, hvor man stolt fremviser det antal dage, der er gået, siden man sidst havnede i en ulykke.

I det franske fodboldforbund kan de nu, igen igen, nulstille kalenderen.

Fredag trådte Wendie Renard, fransk landsholdsanfører og ottedobbelt Champions League-vinder, frem med budskabet, at hun ikke står til rådighed for Les Bleus igen, før der er sket nødvendige forandringer omkring det franske landshold.

- Jeg kan ikke længere støtte det nuværende system, hvilket er langt fra de standarder, som det kræver på det højeste niveau.

- Jeg har forsvaret den blå, hvide og røde trøje 142 gange med passion, respekt, forpligtelse og professionalisme. Det er en trist dag, men det er nødvendigt for at kunne bevare mit mentale helbred. Jeg vil ikke lide længere, skrev Wendie Renard på sin Twitter-profil og kastede dermed fransk fodbold ud i endnu et stormvejr.

En historie af kontroverser

At der er ballade i fransk fodbold er dog lige så sikkert som at solen står op, hvis man kigger tilbage på historien.

Siden nytår har præsidenten for det franske fodboldforbund, Noël le Graët, været under anklage for sexchikane, for at forvalte forbundets midler dårligt og for at komme med en kommentar om Zinedine Zidane, der landede kilometer forbi skiven.

Og det var altså blot siden kalenderen skiftede til 2023.

I 2010 nægtede det franske landshold under VM-slutrunden i Sydafrika at træne, da de var imod hjemsendelsen af angriberen Nicolas Anelka. Her læser daværende landstræner Raymond Domenech et brev fra spillerne op for verdenspressen. (Foto: © FRANCOIS MORI)

Går man længere tilbage, så røg herrelandsholdet ud med et brag ved VM i Sydafrika i 2010 efter at have nægtet at træne, der har været skandaler om afpresning i omklædningsrummet, om sex med mindreårige, og så har forbundets hemmelige planer om at gøre landsholdet "mere hvidt" været fremme i lyset, for blot at nævne nogle få.

Men det er ikke kun i fransk kvindefodbold, at bølgerne lige nu går højt.

Også i Canda og Spanien er der krig mellem spillere og forbund, men den franske situation er alligevel den mest sprængfarlige, hvis man spørger DR Sportens fodboldekspert Arnela Muminovic.

- Jeg tror, at der er opstået en kvindekamp, når det kommer til at sikre sig gode forhold.

- I Canada handler det om at kæmpe for lige vilkår, mens det i Spanien handler om, at man ikke er tilfredse med træneren. Men i Frankrig er det hele systemet, som har beskyttet og lagt låg på nogle store sager, som spillerne går imod.

Kan ende med et VM uden profiler

Kort efter den franske anførers udmelding mødte hun hurtigt støtte fra to holdkammerater, Kadidiatou Diani og Marie-Antoinette Katoto, der heller ikke stiller op for Frankrig, før udfordringerne er løst.

Men med sommerens VM-slutrunde lurende omkring hjørnet, er det en mareridtssituation for en af favoritterne til titlen, siger Arnela Muminovic.

- Du har jo ikke et hold, når sådan noget her sker. Der er en masse spillere, som spørger sig selv, om de kan være på holdet, når tre profiler tager den beslutning. Jeg tror, at flere spillere ender med at sige fra, fordi det ville være et signal til fodboldforbundet.

Corinne Diacre, her sammen med det franske fodboldforbunds præsident Noël Le Graet, på tribunen under VM i Rusland. (Foto: © Lee Smith, Ritzau Scanpix)

- Det er virkelig forfriskende, at se spillerne gå ud sammen. Når anføreren fra Lyon og to af de bedste Paris Saint Germain-spillere forlader holdet, viser det, at det er en fælles kamp mod fodboldforbundet og Corinne Diacre, siger Arnela Muminovic.

For det er, ifølge Arnela Muminovic, netop den franske landstræner Corinne Diacre, som er en vigtig del af spilleroprøret på det franske kvindelandshold.

Diacre har siden sin ansættelse i 2017 været genstand for dramatik, og spillerne har tidligere forsøgt at få hende afsat, men indtil videre står hun fast.

Det franske fodboldforbund var da også hurtige til at udsende en pressemeddelelse efter Wendie Renards adieu, hvor de fastslog, at de på et møde tirsdag vil drøfte situationen, men at "ingen individer står over det franske hold".

Wendie Renard blev kort efter Corinne Diacres ansættelse i 2017 frataget anførerbindet på det franske landshold. Hun fik det dog tilbage igen i 2021, men nu er forholdet gået helt i stykker. (Foto: © SEBASTIAN GOLLNOW, Sebastian Gollnow/picture-alliance/dpa/AP Images)

En typisk reaktion fra et fodboldforbund, der har befundet sig i stormvejr så mange gange, uden at der er sket forandringer, siger Arnela Muminovic.

- Det er systemet, der har ansat Corinne Diacre, og som har holdt hånden over hende, og spillerne kan tilsyneladende ikke stå inde for det mere. Indtil nu har spillerne være villige til at tie det ihjel, men nu, hvor kvindefodbolden er blevet større, er responsen også større, når de gør noget.

- Det er virkelig en ildebrand, Wendie Renard har startet. Det kan ende med, at der er ti af de bedste franske spillere, som vi ikke får at se til VM, fordi fodboldforbund er så stædige, som de er.