Forbud mod tørklæde og slør: Franske politikere vil fjerne religiøse symboler fra sport

Franske kvinder må ikke bære slør, når de spiller fodbold. Nu vil flere politikere udvide forbuddet til al sport.

Founé Diawara er én af initiativtagerne bag kvindegruppen ’Les Hijabeuses’, der demonstrerede i weekenden. Foto: AFP

De var ikke nok til at stille et fuldt hold på en ellevemandsbane.

Men budskabet ’Fodbold er for alle’ blev råbt for en hel befolkningsgruppe, da gruppen ’Les Hijabeuses’ i weekenden samledes foran det franske senat i Paris.

Kvindegruppen demonstrerede mod et forbud, der siden sommer har forbudt franske kvinder at bære tørklæde og slør, når de spiller fodbold arrangeret af det nationale forbund, FFF.

Flere franske politikere vil nu have forbuddet udvidet, så det gælder al sport i landet, og ’Les Hijabeuses’ arrangerede derfor en fodboldkamp i Paris.

Founé Diawara er én af initiativtagerne bag kvindegruppen, og hun er både modstander af det nuværende forbud mod tørklæde og slør i fodbold og forslaget om at udvide det til at gælde al sport i Frankrig.

- Tusindvis af kvinder bærer tørklæde eller slør, og de bliver ekskluderet. De fundamentale værdier i fodbold og sport er at forene og at være sammen, siger Founé Diawara til AFP.

Se de franske kvinder fra ’Les Hijabeuses’ spille fodbold foran Senatet her:

Som en del af en større lov om separatisme, der ønsker adskillelse af stat og religion, foreslog Republikanerne den 19. januar at udvide forbuddet fra fodbold til al sport i Frankrig.

I Nationalforsamlingen stemte regeringen og sportsministeren imod forslaget om en udvidelse af forbuddet. Men da den samlede stemmefordeling endte på 160 for og 143 imod, skal det nu afgøres i Senatet.

Det er altså ikke sikkert, at et forbud mod religiøse motiver og påklædning kommer til at omfatte flere sportsgrene end fodbold. Men det er allerede mere end rigeligt for Founé Diawara, der demonstrerede foran Senatet i weekenden.

- Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal tvinges til at fjerne det, for det er noget personligt og intimt, siger hun til AFP.

Siden 2014 har landshold som Iran spillet med hovedbeklædning i Fifa-regi. (Foto: © Indranil MUKHERJEE, Ritzau Scanpix)

En mere end 100 år gammel lov

Når det franske fodboldforbund, FFF, vælger at forbyde tørklæder i officielle kampe, handler det ifølge Jørn Boisen om en gammel lov. Han er forsker i fransk samfund og historie på Københavns Universitet.

- De læner sig op ad en meget gammel lov fra 1905, der bestemmer, at skolen skal være religiøst neutral. Det betyder, at elever i offentlige skoler ikke må bære synlige religiøse tegn eller ytre sig religiøst, siger Jørn Boisen.

Forskeren forklarer, at der flere gange tidligere har været lignende tiltag, der har lagt op til, at dele af samfundet skal være religiøst neutralt. Og alle gange er det blevet mødt med modstand.

- Regeringen har fastholdt, at offentlige skoler skal være religiøst neutrale. Men det franske fodboldforbund går længere, end loven egentlig lægger op til, ved at tage forbuddet fra skolen og implementere det i sporten, siger han.

I Frankrig gælder det, at ’enhver brug af motiv eller tøj, der viser et politisk, filosofisk eller religiøst tilhørsforhold’ ikke er lovligt på fodboldbanen.

Det nuværende forbud på fodboldbanen gælder i alle kampe og træninger, der ligger under det nationale fodboldforbunds regi.

Det sætter sig på tværs af det internationale fodboldforbund, Fifa, der i 2014 ved lov bestemte, at man ved eksempelvis VM-slutrunder gerne må spille med slør eller tørklæde.

Ifølge reglen må Olivier Giroud ikke synligt vise sin tatovering, hvor der står 'Herren er min hyrde'. (Foto: © damir Sagolj, Ritzau Scanpix)

På det franske herrelandshold har Olivier Giroud siden sin debut i 2011 spillet 110 kampe for Frankrig. Flere af dem har været i kortærmet fodboldtrøje med budskabet ’Herren er min hyrde’ tatoveret på højre underarm.

Ifølge det nuværende reglement i det franske fodboldforbund er det ikke tilladt at bære en sådan tatovering på fodboldbanen. Alligevel har Olivier Giroud spillet landskampe på det franske nationalstadion i Paris med sin tatovering synlig, mens det nationale fodboldforbunds forbud mod religiøse symboler har været gældende.

- Hvis man skærer helt ind til benet, gælder forbuddet for fodboldspillere også tatoveringer med religiøse budskaber. Det strider teknisk set imod de gældende regler, men det fylder ikke lige så meget i debatten som slør og tørklæde, siger Jørn Boisen.

Frem mod det franske præsidentvalg i april vil Senatet behandle forslaget om udvidelse af forbuddet under en ny lov om separatisme.

Den 1. februar er international hijab dag, der har til formål at sprede budskabet om, hvorfor kvinder bærer hijab.