Kontorstolens sorte læder hviner, mens fodboldagenten Jürgen Werner rykker rundt for at finde sig til rette. Tæt over for ham sidder Ali Almos far. Smilene er brede og nikkene samhørige. På kontoret blandes de to stærke accenter fra Østrig og Irak, da Alis far, Basel Almo, spørger ivrigt ind til sin søns talent og hans lovende fremtid. Familiens lovende fremtid.
Det var, da Ali fyldte 12, at scouts fra både Danmark og udlandet begyndte at ringe til familien med stor interesse for den ekstraordinære fodboldspiller. Og det har fået Alis far til at drømme stort.
Jürgen Werner læner sig frem mod Basel, og smilene stivner. Agentens stemme bliver lavere, mens øjenbrynene sænkes, som skal de hjælpe hans øjne med at fokusere skarpere og fastholde farens blik.
Jürgen: ’Det vigtigste er at få Ali tilbage i form efter skaden.’
Basel: ’Jeg har hørt, at der vil være en stor overraskelse for Ali meget snart. Fra City’.
Jürgen: ’Ja. Men som jeg fortalte dig, skal vi tage en fornuftig beslutning på Alis vegne og tænke på, hvad den bedste klub er for ham udviklingsmæssigt. Det skal ikke handle om, hvor stor og rig klubben er, men hvor god den er for Ali ud fra, hvor han står lige nu.’
Basel: ’Der er også mange i Danmark, der presser Ali og vil vide, hvad der skal ske med ham. Hvornår han skal underskrive en kontrakt’.
Jürgen: ’Som jeg har sagt, kan han ikke underskrive nogen kontrakt, før han fylder 16 år uanset hvad.’
Basel: ’Så det vil være en stor gave på hans 16-års fødselsdag?’
Jürgen: ’Ja, selvfølgelig. Han skal holde fokus, og så vælger vi den rigtige klub.’
Basel: ’Præcis.’
Basel ånder lettet ud, da samtalen er slut. Han slår sig på lårene og rejser sig for at gå mod den hvide døråbning, da Jürgen Werner afbryder ham.
’Men der er stadig lang vej for Ali. Talent er ikke nok i sig selv. Han skal arbejde hårdt. De store klubber kigger efter ham, men vi er nødt til at tage den rigtige beslutning for ham og intet andet'.
Sagde nej til FC Nordsjælland
Ali Almos familie har vidst, at Ali skulle være professionel fodboldspiller, siden han lå i sin mors mave for 16 år siden, fordi han sparkede meget hårdere derindefra end sine tre ældre søskende. Som ung flyttede Alis far fra Irak til Syrien, hvor han mødte Alis mor.
Parret tog til Danmark, hvor Ali blev født på Nørrebro, og som femårig startede sønnen i fodboldklubben B.93.
- Fodbold blev hele hans liv. Han sov med sin bold og stod op og spiste med bolden. Ali brugte meget strategi og teknik i en ung alder og brugte flere timer på at se YouTubevideoer af professionelle spillere. Han lærte deres baggrundshistorier, og hvad de gjorde for at opnå deres drømme, siger Alis storesøster, Sabrin Almo.
Alis største drøm er at spille for sin yndlingsklub, Barcelona, side om side med sit største idol, Lionel Messi. En spiller, han ofte er blevet sammenlignet med af sin omgangskreds på grund af sin teknik og driblinger.
Indtil foråret 2017 spillede Ali på FC Nordsjællands Fodboldakademi, hvor han blev tilbudt sin første kontrakt af klubben. Men den dengang 15-årige Ali og hans familie takkede nej.
- Vi kunne se, at Ali havde brug for meget mere udfordring, hvis han skulle et trin højere op, og det kunne ikke lade sig gøre i Danmark. Det ville være en fordel for ham allerede at blive tryg ved udlandet, når han engang får en kontrakt. Så vi tog til Østrig, hvor vi havde fået tilbud om prøvetræning i forskellige klubber. Ali har brug for modgang, og vi er meget spontane og flyvske. Vi kan ikke lide rutine, siger Sabrin Almo.
Modsat resten af familien var Ali glad for den daglige rutine derhjemme og var slet ikke klar til at rejse alene til udlandet. Så forældrenes lejlighed og arbejde blev sagt op, ejendelene solgt, og Alis og hans søsters uddannelse blev sat på pause.
Hele familien flyttede med til Østrig – uden en kontrakt, men med prøvetræning hos flere forskellige klubber i sigte.
- Det var hårdt at tage væk fra FC Nordsjælland og alle mine venner, og jeg savner allermest rutinerne hjemmefra. Jeg elskede FC Nordsjælland. Nu sidder jeg bare og venter på et opkald fra en af klubberne i Østrig, der fortæller, de vil have mig, siger Ali Almo.
Familien er Alis ansatte
Ambitionerne om at føre Ali til stjernerne blev et familieprojekt. Hjemme i Danmark blev de voldsomt kritiseret fra alle sider for at smide alt og rejse ud i uvisheden og lade alt afhænge af en 15-årig drengs bentøj.
-Vi skulle hele tiden forsvare vores beslutning og høre på meget kritik fra folk, der ikke forstod vores valg. Andre kan ikke forholde sig til, at vi tager chancen, fordi de ikke selv tør. Vi vil ikke bare nøjes, men række ud efter stjernerne. Alt har en udløbsdato, og måske når Ali ikke at komme til udlandet, hvis han venter, siger Sabrin Almo.
Sabrin var i gang med sin uddannelse, men også hun satte sit eget liv på standby for at følge sin bror som rådgiver og sponsoransvarlig. Og der gik ikke lang tid, før hun tegnede en kontrakt med Nike som sponsor for Ali.
- Jeg står ude på sidelinjen og hjælper ham med at opnå sine drømme. Jeg tager billeder og fortæller hans historie på sociale medier, hjælper ham med skolen, kører ham til fodbold, henter ham, kommer og støtter ham til kampe og rejser med ham. Mange af mine veninder er faldet fra, fordi jeg konstant skal aflyse aftaler for at være der for Ali. Han er midt i at kunne opnå sine drømme, vi skal bare blive ved med at tro på det, siger Sabrin Almo.
Alis ældste bror er hans manager, mens Alis anden bror er hans personlige træner. Far er forretningsmanden og mor - er mor.
- Mor og far forkæler Ali fuldt ud. Han er deres guldklump, og Ali har dem snoet rundt om sin lillefinger. Han er blevet opdraget på en helt anden måde end os. Min mor er meget kærlig og omsorgsfuld over for ham, og far er blød og forståelig og ser ikke andet end Ali og hans talent, siger Sabrin Almo.
Skade sendte familien tilbage i uvisheden
I november 2017 så alt lyst ud for familiens ambitioner. Efter at have ventet 10 måneder i Linz i Østrig, var familien sikker på, at Ali ville få en kontrakt på sin 16-års fødselsdag i januar 2018. De skulle bare vente to måneder mere.
Som alle andre dage tog Ali til træning. Og så skete det, der ikke måtte ske.
- Banen var meget glat og mudret, og jeg havde ikke fået de rette støvler på med jernknopper. Jeg kaldte på bolden, men blev presset bagfra, mistede balancen og landede akavet på mit højre ben. Jeg hørte noget sige klik og kiggede ned på mit ben og så, at ydersiden af benet bøjede lidt ud. Først begyndte tankerne ’hvad så nu? Kan jeg aldrig spille fodbold igen? Jeg kunne have skrevet under om to måneder’. Og så kom smerten, siger Ali Almo.
På hospitalet fik Ali at vide, at benet var brækket, og familiens drøm om kontrakten, de var tættere på end nogensinde før, havde fået et lige så hårdt knæk på vejen.
- Det føltes som om, jeg var røget i et stort sort hul. Jeg har et kæmpe pres på skuldrene, fordi jeg virkelig gerne vil gøre min familie stolt og glad, og jeg følte, det kunne være enden på det hele. Alle spurgte om, hvad der skulle ske med mig, og jeg var alene seks timer ad gangen, hvor tankerne bare kørte rundt, siger Ali Almo.
Der gik fem måneder, før Ali kunne være med til træning igen. Hans 16-års fødselsdag var for længst passeret, og det samme var chancen for en kontrakt.
Men familien opgav ikke håbet. Tværtimod så de skaden som en fordel. Det havde styrket Ali, og nu stod Basel igen på sidelinjen og heppede på sin søn.
Guld sidst på dagen
Ali havde været i gang i to uger, og kufferterne var igen pakket. For ugen efter skulle familien til Tyskland og skrive under i en ny klub.
- Jeg var glad for at få lov at spille igen, og det kørte for mig til træning. Jeg havde scoret to mål, og jeg følte, jeg var tilbage. Nu ville jeg score for tredje gang. Og så pludselig ændrede det hele sig til ét stort flashback, siger Ali Almo.
Alis far græd af stolthed og glæde over, at Ali spillede igen. Et kort øjeblik kiggede han ned på sin telefon, inden han blev afbrudt af et højt råb om hjælp.
Da han kiggede op igen, lå Ali på banen. Basel begyndte at løbe, mens hans tanker om enden på Alis karriere sprintede så hurtigt, at de var nået hen til Ali før ham selv.
’Far, er jeg færdig?’
Basel vidste, at Ali altid kiggede på ham for at læse hans ansigtsudtryk, når noget bekymrede ham. Så han smilte som altid.
’Nej, det er bare en lille skade. Du kommer hurtigt tilbage.’
’Er du sikker, far?’
’Ja.’
Men intet var sikkert. Rejsen til Tyskland blev aflyst. På hospitalet viste det sig, at Ali var blevet fejlopereret for fem måneder siden, og han måtte igen lægge sig på operationsbordet.
Hvor længe der går, før Ali kan spille igen, er der ingen, der ved. Igen er familien i venteposition midt i uvisheden. Det eneste, de ved, er, at de ikke vil give op. At det bare handler om nogle måneder, og så skal Ali nok få en kontrakt i udlandet.
Har I fortrudt, at I ikke blev i Danmark og lavede en kontrakt med FC Nordsjælland?
- Vi har tænkt, om det var det forkerte valg, men lige meget hvor meget modgang man får, skal man stå fast. Vi vil noget større. Vi flytter fra hotel til hotel, fordi vi ved, at der er guld sidst på dagen. Så vi fortryder ikke vores valg. Vi skal nok se Ali spille for sit drømmehold på højt plan, understreger Sabrin Almo.
Se meget mere til Ali Almo og hans families kamp om en kontrakt i "Talentet - Hele familiens kamp". Sidste afsnit af serien bliver vist tirsdag kl. 20.30 på DR1 og kan følges på DR.dk/tv.