VIDEO DR i Leicester: Så vildt fester de

Leicesters fans fejrer mesterskabet selvom holdet slet ikke spillede i dag.

Leicester er engelsk mester for første gang i klubbens 132 år lange historie. Og det forstår klubbens tilhængere at fejre. Mildest talt. Se bare videoen herover, der er optaget på Market Tavern i centrum af byen, hvor DR Nyheder er til stede under mesterskabsfesten.

Det sensationelle mesterskab blev en realitet mandag aften, da de nærmeste konkurrenter Tottenham spillede 2-2 på udebane mod Chelsea. Tottenham skulle vinde kampen for at udskyde Leicesters guldfest, og faktisk kom Tottenham foran 2-0 inden pausen.

Men i anden halvleg vågnede Chelsea-spillerne op for Leicesters skyld. En halv time før tid reducerede Gary Cahill til 1-2, og med cirka ti minutter tilbage udlignede Eden Hazard til resultatet 2-2. Videoklippet herover er filmet lige før, under og efter slutfløjtet.

Spillerne fester hos Vardy

Mens de mange fans har indtaget barerne, så har spillerne i Leicester her til aften været samlet hos topscorer Jamie Vardy.

https://twitter.com/LCFC/status/727250415205634048

Her fejrer de mesterskabet - og også i spillertruppen gik det amok, da slutfløjtet lød på Stamford Bridge.

Videoen herunder er optaget af Christian Fuchs: