Held og lykke med at smøre smilet af Rasmus Højlunds læber.
Manchester Uniteds bankoverførsel til italienske Atalanta gør ham til Danmarks dyreste fodboldspiller, men pennens formentlig insisterende, smårystende dans langs kontraktens nederste linje forløser samtidig den 20-årige angribers store drengedrøm.
Altså, han ikke engang kan tage den nye arbejdsgivers navn i sin mund uden at blotte tænder, da DR Sporten besøger ham på klubbens træningsanlæg.
Livslang kærlighed, som nu gengældes.
- Det er måske skæbnen, der har bragt mig her i sidste ende. Men jeg har også selv troet på det, siger Rasmus Højlund.
Helt fair, hvis danskeren niver sig i armen. Han er næppe alene.
Herunder fortæller Rasmus Højlund om, hvordan det var at blive præsenteret på stadion som Uniteds nye angriber:
Der er unægtelig et stykke vej fra at løbe rundt i barndomsklubben Hørsholm-Usserød Idrætsklub og forestille sig boldens bane mod netmaskerne på Old Trafford, Uniteds hjemmebane, til nu reelt at få chancen for at gøre det.
Men da muligheden opstod, vaklede Højlund ikke, trods interresse fra andre kanter af europæisk klubfodbolds øverste lag.
- For at være ærlig var jeg nok ikke i tvivl sådan rigtigt på noget tidspunkt, selvom der var god konkurrence og nogle andre rigtig spændende projekter rundt omkring. Så var det her altid det, der stod øverst på listen. Simpelthen på grund af drømmen, siger Rasmus Højlund.
Så logoet og de her omgivelser kunne noget, som ekstra penge og alt muligt andet ikke kunne?
- Ja, det tror jeg. Det var nok det, som i sidste ende gjorde, at det blev United. At trække trøjen over skuldrene og kunne træde ind på Old Trafford.
- Da jeg fik at vide, at de var på banen, og at de var 120 procent klar og ville lave aftalen, så vidste jeg godt, hvad det i sidste ende skulle være, siger han.
Du kan se et længere indslag om DR Sportens besøg hos Rasmus Højlund i Manchester United søndag aften i Sportsmagasinet.