Der er nok en god håndfuld af forsvarsspillerne ved EM, der er okay med, at sommerferien for dem er indtrådt.
Det betyder nemlig, at de ikke længere skal døje med hvirvelvindsdriblingerne fra Lamine Yamal og Nico Williams.
De to spanske kanter har været i forrygende form under slutrunden, og i hjemlandet er man naturligvis glade for at smide deres ansigter på forsiden af landets medier.
Men foruden temposkiftene, finterne og Yamals drømmemål mod Frankrig, spiller de to unge mænd også en anden rolle i det spanske.
Spanien er historisk set ikke et land, hvor traditionen for indvandring går langt tilbage. I kontrast til semifinalemodstanderen Frankrig, som i en anden grad er en kulturel smeltedigel, er der færre fortællinger om indvandrere eller efterkommere, der begår sig på landsholdet.
Lamine Yamals forældre er tilflyttere fra Marokko og Ækvatorialguinea, mens Nico Williams har ghanesisk ophav. Og det er en vigtig detalje i fortællingen om det genrejste spanske landshold.
Guillem Balagué, spansk forfatter og journalist, der arbejder for BBC, har fulgt de to unge spilleres udvikling tæt.
- De bidrager med en positiv effekt på fodbolden, men også en positiv effekt på samfundet. Det er to fyre, der har en fantastisk historie, siger Guillem Balagué til DR Sporten.
- Deres forældre har forladt deres oprindelige hjem, og Lamine Yamal og Nico Williams har fundet en måde at blive spaniere på, en måde hvorpå de kan hjælpe og håndtere udfordringer.
Racisme og skandaler har fyldt
Den bedste fodboldrække i Spanien, La Liga, har de seneste sæsoner døjet med alvorlige udfordringer med racisme. Særligt er det gået ud over den brasilianske Real Madrid-spiller Vinicius Junior, som gennem flere kampe har måttet lægge øre til abelyde- og gestikuleringer.
Derfor bidrager de to unge stjerner også pludselig til en mere samlende fortælling. En fortælling der ikke bunder i en bestemt opfattelse af, hvad det vil sige at være spansk.
Og hvor farven på ens hud ikke er relevant.
- De omfavner begge to, hvad det vil sige at have indvandrerbaggrund. De gemmer sig ikke for det. De ved, at det medfører et ansvar for, hvordan de opfører sig.
- De er rollemodeller for folk, der bor i Spanien med baggrund fra Ækvatorialguinea, Marokko, Ghana og for spanske børn i det hele taget, siger Guillem Balague.
Foruden racismen har den spanske nation også historisk haft svært ved at samles om landsholdet. Der findes ikke noget nationalstadion, og som fodboldfan ligger klubfodbolden og tilhørsforholdet til sin by og region typisk tættere på hjertet.
Dertil har skandalerne i det spanske fodboldforbund omhandlende korruption, sexisme og en rådden kultur, med den nu afgåede præsident Luis Rubiales i centrum, ligeledes bidraget til, at kærligheden til den røde trøje ikke har været ubetinget.
Men med de unge kometers indtræden, er der kommet noget nyt at samles om. Og bybilledet præges i stigende grad af rød beklædning.
- Man ser folk, der går rundt med Lamine Yamal og Nico Williams-trøjer, og det er fuldstændig fantastisk, siger Guillem Balague.
- Både fordi det ikke har været givet, at folk bærer den spanske trøje, og så bliver det bare virkelig elskværdigt, når deres navne står på ryggen.
17-årige Lamine Yamal og 21-årige Nico Williams forventes begge at starte for Spanien, når EM-finalen mod England sparkes i gang klokken 21.00 søndag aften.
Du kan se opgøret på DR1 og følge det i EM på P4 og her på dr.dk.